Splatter-katte

Mange af de film, jeg ser i øjeblikket, så jeg for første gang for 20-25 år siden. Det forbløffer mig, at jeg ofte ikke har ændret mening om dem efter så mange år. Et af disse gensyn er Paul Schraders CAT PEOPLE fra 1982. Det er den med David Bowie-sangen og den splitternøgne Nastassja Kinski.

Det giver slet ikke mening at sammenligne Schraders film med Val Lewton og Jacques Tourneurs version fra 1942. Hvor den klassiske udgave skaber uhygge med lys, skygger og antydninger, satser den nye på patter og splatter. Samtidig er det en meget ”lækker” film med storslåede billeder. Man kan fornemme et særdeles højt ambitionsniveau.

Desværre er det også en meget ujævn sag, der får serveret sin historie på en meget kluntet måde. Det ene øjeblik er det et erotisk drama med store følelser – det andet øjeblik er det en straight horrorfilm med blodige voldsscener. At filmens syntetiske score af Giorgio Moroder i den grad forankrer den i 80’erne, gør heller ikke oplevelsen bedre.

Helt håbløs er den dog ikke. Splatter-scenerne er særdeles effektive – det samme er forvandlingerne fra menneske til panter. Nastassja Kinski er smuk og bedårende, også med tøj på, og Malcolm McDowell leverer en afbalanceret præstation i en svær rolle. Men rigtig godt bliver det aldrig, og filmen har i sidste ende den effekt på mig, at jeg får lyst til at gense udgaven fra 1942. Men det er en helt anden historie…

CAT PEOPLE, USA, 1982. Instruktion: Paul Schrader. Medvirkende: Nastassja Kinski, Malcolm McDowell, John Heard, Annette O'Toole, Ed Begley Jr. Musik: Giorgio Moroder.