Listen over horrorfilm, jeg ikke har set, er uendelig lang, men det undrer mig faktisk, at jeg aldrig har fået set Lucio Fulcis PAURA NELLA CITTÀ DEI MORTI VIVENTI, også kendt som CITY OF THE LIVING DEAD eller ZOMBIERNES BY. Filmen kom frem i 1980, men i alle disse år er det bare ikke en af titler, jeg er kommet i nærheden af. Nu har jeg endelig fået gjort noget ved det, takket været gutterne fra Another World Entertainment, der har sendt den ud på det danske marked til en hundredelap.CITY OF THE LIVING DEAD blev lavet efter Fulcis enorme succes med ZOMBI 2. Opskriften er også denne gang et hysterisk mix af grusom splatter og rådne zombier, dog pakket ind i noget, der skal forestille at være en okkult thriller. Manuskriptet er nærmest ikke-eksisterende og er blot en undskyldning for at gå helt amok i blodige sekvenser - den ene mere makaber end den anden. Historien er noget med at en præst i byen Dunwich begår selvmord, hvilket får Helvedets porte til at åbne sig og de døde til at rejse sig fra graven. Den synske Mary Woodhouse fra New York har fået en vision om dette, og sammen med journalisten Peter Bell prøver hun at nå frem til Dunwich for at lukke Helvedes porte igen. Imens prøver beboerne i den ramte by at bekæmpe hæren af levende døde - dog uden på noget tidspunkt at fatte noget som helst af det, der foregår.
Samlet set er CITY OF THE LIVING DEAD noget frygteligt rod, men mange af de enkelte scener har en enorm styrke, som f.eks. da Peter Bell redder den skindøde Mary Woodhouse fra at blive levende begravet. Den berømte bræk-scene med fåreindvoldene er også stærk - det samme er scenen med de ti kilo ægte maddiker, der slynges i hovedet på filmens hovedpersoner. Et højdepunkt er selvfølgelig også sekvensen med den unge mand, der bliver boret tværs gennem hovedet, fra tinding til tinding. Man mærker virkelig at onkel Fulci vil gå langt for at please sit blodtørstige publikum. Samtidig fungerer musikken af Fabio Frizzi optimalt og er med til at underbygge den uhyggelige stemning.
Egentlig er CITY OF THE LIVING DEAD ikke en god film, men den er værd at se for at alle de ting, der rent faktisk fungerer i den. Men det hjælper på oplevelsen, hvis man holder af god gammeldags splatter. Er man til film med stramme plots og logiske pointer, skal man holde sig langt væk. Man kunne måske give Lucio Fulci credit for at være visionær, fordi hans fragmenterede fortællestil kan minde om den måde japanerne laver gyserfilm på i dag. Det vil formentlig føre for vidt, men hvorfor ikke? Hans film er i det mindste effektive, og det er herligt, at de nu er blevet så lette at få fingre i. Nu venter vi bare på ZOMBI 2.
PAURA NELLA CITTÀ DEI MORTI VIVENTI, Italien, 1980. Instruktion: Lucio Fulci. Medvirkende: Christopher George, Catriona MacColl, Carlo De Mejo, Antonella Interlenghi, Giovanni Lombardo Radice. Musik: Fabio Frizzi.
