onsdag den 28. februar 2007

I rummet... kan ingen tænke på plottet

Strengt taget handler de fire ALIEN-film ikke om andet end nogle mennesker, der løber igennem endeløse korridorer på flugt fra blodtørstige væsener fra det ydre rum. At dette så serveres med stil gør filmene til noget ganske særligt. Jeg har taget hul på ALIEN: QUADRILOGY-boxen og har set filmene igennem en enkelt gang i biograf-udgaverne. Det er længe siden, jeg sidst har set dem og det slår mig hvor ujævne de faktisk er. Ingen af dem er perfekte, ingen af dem er et mesterværk. Selve Alien-monstret er fænomenalt og Ellen Ripley-figuren er interessant, men reelt er der så lidt handling i de fire film, at man kan betragte de tre sequels som variationer over et tema.

James Camerons ALIENS er en rendyrket actionfilm, David Finchers ALIEN³ er en kold intellektuel sag mens Jean-Pierre Jeunets ALIEN: RESURRECTION er en spraglet kulsort komedie. Og for pokker hvor bruger de meget tid på at løbe rundt i endeløse gange! Jeg prøver på ingen måde at nedgøre disse klassikere, men det er bestemt ikke en serie uden problemer på manuskript-fronten. Visuelt scorer de alle meget høje karakterer og man er vildt godt underholdt i selskab med disse film. Men man kan undre sig over hvor mange millioner man i Hollywood smider efter halvlunkne manuskripter. I den kommende tid vil jeg kæmpe mig igennem ekstramaterialet og så se filmene igen, denne gang i special-udgaverne. Måske vil det afsløre hvorfor filmene er blevet som de er blevet.

3 kommentarer:

  1. Hm.. der må jeg nok erklære mig uenig Søren. Jeg synes Scotts Alien fungerer på ethvert niveau, og den har jeg intet problem med at give prædikatet mesterværk.

    Spørgsmålet er jo også, hvor meget plot, der er nødvendigt for at en film er rigtig, rigtig god. Halloween har ikke meget plot, men er ikke desto mindre en fremragende film, og det samme kan siges om et utal af gysere.

    Jeg synes heller ikke nogen af de tre første for alvor kan kaldes ujævne (eller at manuskripterne kan kaldes halvlunkne) - med mulig undtagelse af dele af Finchers Alien 3, som også havde en ekstremt lang og kompliceret produktionshistorie med omkring 10 forskellige manuskripter inden det endelige shooting script, som der også blev ændret på løbende under optagelserne.

    SvarSlet
  2. Du har ret i at simple plots sagtens kan blive til fremragende film og du nævner selv HALLOWEEN som et oplagt eksempel. Min anke mod ALIEN-serien (og nu skal ordet anke tages med et gran salt - jeg holder faktisk meget af disse film, selv om jeg ikke opfatter dem som monumentale) er hvor lidt man får ud af det fantastiske univers, man har skabt. Der satses alt for meget på det sikre. Derfor oplever man at idéerne genbruges fra den ene film til den anden. Vi skal f.eks. tre gange have et monster smidt ud i det tomme rum. Nok er det nogle sejlivede sataner, men alligevel...

    Som sagt, det er generelt nogle solide, flotte og underholdende film, men de er ikke helt oppe at ringe i min karakterbog.

    SvarSlet
  3. Det er helt rigtigt at 2-4 i meget høj grad blot fortsætter stilen fra Scotts første, og at de derfor ikke tilføjer specielt meget nyt.

    Dog vil jeg sige, at Cameron i Aliens udvider lidt på universet/mytologien ved at man møder dronninge-Alien'en. Derudover er Aliens jo en actionfilm, hvorfor den i nogen grad adskiller sig fra den første, som er rendyrket horror.

    Finchers treer er i høj grad en tilbagevenden til modellen fra den første, og Jeunets rædsomme firer er bare et et opkog af især etteren og toeren. Især de to sidstnævnte kan man klart debattere originaliteten i, om end jeg må erkende, at Finchers ekstremt dystre treer rammer en nerve hos mig.

    Jeg kan til en vis grad godt forstå hvor du vil hen med din kritik, men jeg synes dog især den må gå på opfølgerne.

    SvarSlet