HELLRAISER-jubilæum fejres

I min omtale af On Air Videos HELLRAISER-box nævnte jeg, at den første film har 20-års jubilæum i år. Det har de også opdaget hos Anchor Bay Entertainment (der underligt nok har skiftet navn til Starz Home Entertainment). Detaljerne er endnu ikke afsløret, men der skulle komme en Speciel Edition-dvd med interview med bl.a. Ashley Laurence, Andrew Robinson og komponisten Christopher Young. Det lyder ikke tosset.

Ny bog om Universals gyserfilm

Bogen UNIVERSAL HORRORS om Universal Studios' gyserfilm udkom første gang i 1990. Nu er en ny revideret udgave på gaden takket været Tom Weaver, Michael Brunas og John Brunas. På 616 sider og med mere end 200 stills fortælles historien om de 86 skrækfilm, der kom fra Universal i perioden 1931 til 1946.

Bogen er udkommet på forlaget McFarland og koster 55 dollar i hardcover. Det er bestemt en bog jeg overvejer at købe.

HELLRAISER for begyndere

Clive Barkers HELLRAISER fra 1987 (yes, den runder et 20-års jubilæum til september) er på mange måder en fremragende film. Det er også en film, der meget tydeligt afslører sit lille budget, men Barker brager alligevel igennem og får det meste til at fungere på trods af begrænsningerne. Vi har at gøre med episk horror om nådesløse dæmoner fra Helvede, der taler i storslåede dramatiske replikker (af den type fans elsker at citere for hinanden). At Pinhead i skikkelse af Doug Bradley gør det imponerende godt trækker op i det samlede indtryk - det samme gør Christopher Youngs storslåede musik.

Men allerede fra film nr. 2 kører serien af sporet og jeg skal indrømme, at jeg endnu ikke har fået set de seneste fire film af de otte mulige. Til gengæld har jeg lige genset de fire første i form af den billige box, man kan få fra On Air Video. Det er en ganske hæderlig udgivelse til prisen og et godt sted at starte, hvis man ikke har set disse film før. HELLBOUND: HELLRAISER II er ganske vist i fullscreen, men den er ucensureret. HELLRAISER III: HELL ON EARTH byder nok på den flotteste kopi af de fire, mens HELLRAISER: BLOODLINE er temmelig grumset. Man kan få en endnu bedre box fra England med de tre første film, men den har jeg ikke fået købt endnu.

Dagens indkøb

Var en tur inde over byen og fik en smule med hjem til samlingen. Jeg købte den danske splatterfilm FLÆNSET og antologi-filmen TALES FROM THE DARKSIDE: THE MOVIE til små penge.

Fik så også AWEs første giallo-udgivelse, nemlig Duccio Tessaris PUZZLE. Nu er der kun to film fra Another Worlds nuværende sortiment, jeg er interesseret i at slå kløerne i, nemlig ONE MISSED CALL og TORSO. I Fantask købte jeg det seneste FANGORIA, der prydes af et dejlig klamt still fra 28 WEEKS LATER.

Horror-klassikere med livemusik

Lørdag d. 19. maj kl. 19.00 kan man i Cinemateket i København se John S. Robertsons klassiske stumfilm DR. JEKYLL AND MR. HYDE fra 1920. Det er den med John Barrymore i hovedrollen. Det specielle ved forestillingen er, at musikken til filmen leveres live af den amerikanske trio Devil Music Ensemble. De gør det især i elektronisk inspireret musik spillet på bl.a. elektrisk violin, synthesizer-vibrafon og klokkespil. Senere på måneden, tirsdag d. 29. maj, kan man se DER STUDENT VON PRAG fra 1913 med levende klaverakkompagnement af R. Talmay.

Hurtig note om kannibal-box

Jeg har rasende travlt i dag, så jeg når ikke meget andet end at bemærke, at den kommende CANNIBAL COLLECTION fra Noble Entertainment har et lille Dannebrogsflag på bagsiden. Så den vil formentlig blive distribueret her i landet på et tidspunkt. Ellers er det intet problem at bestille den hjem fra hinsidan.

Skrækkelige indkøbsvaner

Jeg er kommet lidt sent i gang med at samle på horror-dvd’ere, så min samling er stadig forholdsvis beskeden (omkring 300 titler). Derfor er der tusindvis af film på markedet, jeg kan skrive på indkøbslisten. Men en så enorm volumen er det fair nok, at man prøver at spare lidt penge, når man shopper. Omvendt er det også fedt at slå kløerne i flunkende nye film på udgivelsesdagen.

Jeg køber 10-15 film og en håndfuld soundtracks om måneden. Halvdelen af indkøbene foregår rent fysisk i en butik, resten er fra nettet. Selv om man kan spare mange penge ved at købe online og har adgang til et markant større udbud, er det nu noget særligt at have tingene mellem hænderne først – at bladre igennem store bunker af film og finde spændende ting frem. Men man kan ikke undvære online-butikkerne, hvis man vil have det hele med.

Film køber jeg generelt aldrig brugt. Ikke at der er noget i vejen med brugte film, men jeg vil gerne have så pæne eksemplarer som muligt, og krøllede covers og booklets synes at være standarden på brugt-markedet (selve skiverne fejler formentlig ikke noget). Samtidig er brugt-priserne for høje i forhold til nye film på tilbud. Brugte soundtracks har jeg mindre imod, fordi disse generelt er blevet passet godt på, og det er nemt og enkelt at smide dem i en ny jewel case, så de ser pæne ud på hylden.

København er ikke den vildeste by at shoppe i, men man kan dog være heldig. Som regel tjekker jeg altid Fona på Strøget ud. Deres udvalg synes i stadig højere grad at bestå af tilbud frem for et bredt udvalg af titler, men netop de lave priser lokker. Især har de nogle reoler halvvejs oppe ad rulletrapperne med film til 20-40 kroner, ofte med gode ting. Man skal slå til med det samme, for filmene har det med at ryge op på normal tilbudspris (50 kroner) efter et stykke tid.

De mange TP Musik-butikker er fine mht. tilbud og deres rest-bunker kan være interessante. Underligt nok virker det ikke som om den store butik på Roskildevej har et større udbud end de andre TP-shops. Laserdisken er en dyr butik med et forholdsvis lille fysisk udvalg, men alligevel er de et besøg værd. DVD City er også en butik i den dyre ende, men det virker som om de efterhånden har opdaget pris-niveauet i resten af byen. Accord ved Rådhuspladsen og på Nørrebrogade besøger jeg med jævne mellemrum for at finde brugte horror-soundtracks. Og i Fantask henter jeg den månedlige dosis af FANGORIA. Axel Music handler jeg stort set aldrig i.

På nettet har jeg nogle få butikker, jeg jævnligt bruger. Amazon er ret dyr, men deres service er optimal og ofte har man de bestilte film efter få dage. Ellers handler jeg hos Sendit.com. Play.com har jeg endnu ikke benyttet mig af. Når det gælder amerikanske film kan DVD Pacific anbefales. Soundtracks køber jeg fra Intrada og Screen Archives.

TORSO på gaden

Bare en lille reminder om, at Another World Entertainment i dag udgiver Sergio Martinos giallo I CORPI PRESENTANO TRACCE DI VIOLENZA CARNALE fra 1973.

Internationalt fik den en mere mundret titel, nemlig TORSO. Dvd-coveret er ganske flot. TORSO er den eneste horror-titel fra AWE i denne måned.

Grimme film

Jeg har en lille liste over dvd-film, jeg ved lejlighed skal købt i en bedre udgave. MAGIC er en af dem. On Air Videos udgave ligner noget, der er hentet fra et slidt videobånd. On Air Video står også bag THE GATE, som jeg har set her til formiddag, og den kommer også med på listen. Ikke at THE GATE er en særlig god film, men det kunne være fint at se den i andet end et grumset 4:3-format. Juryen er stadig ude mht. MASTERS OF HORROR-serien. Det ene afsnit, jeg har set i Midget Entertainment-udgaven, bød ikke på en imponerende billedkvalitet, så jeg overvejer at prøve med de engelske boxsæt. Og sådan kunne man blive ved. Den danske udgave af REPULSION skulle byde på et sammenpresset billede og jeg har lige læst en meget kritisk anmeldelse af den GODZILLA-box, jeg har købt. Kvaliteten skulle være ren Pixeline. Men nu får vi se…

THE COVENANT på dvd

Den finske instruktør Renny Harlin har aldrig været lig med de store mesterværker og han fik da også tæsk af både fans og anmeldere for sit seneste epos, actiongyseren THE COVENANT. En overgang stod den til dansk biografpremiere, men det fik de skuffende amerikanske biograf-tal sikkert sat en stopper for.

Nu kommer den på dvd i Danmark den 5. juni. Præcis den samme disc med danske undertekster er lige udkommet i England, hvis man er helt syg efter at se denne film.

"I’ve never done whole… parts"

Det er lidt af et scoop, at man nu kan gå ind i en butik i Danmark og købe en flot dvd-udgave af RE-ANIMATOR. Takket været drengene fra Another World Entertainment er dette nu muligt og jeg kan kun sige: Mange tak! Det er supergodt godt gået!

De fleste fans kender formentlig filmen, denne vanvittige historie om den medicinstuderende Herbert West, der har opfundet et serum, som kan genoplive døde mennesker. Desværre har han lidt svært ved at styre processen (og de levende døde), hvilket fører til et omfattende blodbad, talende hoveder, pervers zombie-sex og massakrerede katte. Filmen er løseligt baseret på nogle små historier af H.P. Lovecraft, selv om "the old gentleman" selv nok ville være ganske chokeret, hvis han havde haft mulighed for at se den.

AWE har udgivet en forrygende dvd, og det er endda en dobbelt-disc med masser af ekstramateriale. Selve filmen står fantastisk flot, og man kan se den med diverse kommentarlydspor, hvis man har lyst til det. På den anden disc ligger bl.a. et ca. tre kvarter langt interview med instruktøren Stuart Gordon og producenten Brian Yuzna. De sidder ved et bord og prøver at interviewe hinanden, hvilket virker lidt kikset, fordi de to tydeligvis er gamle venner. Især Stuart Gordon har svært ved at huske de situationer, Brian Yuzna nævner, men alt i alt når man at få en del interessante ting at vide.

Så er der et ret sjovt interview med manuskriptforfatteren Dennis Paoli, der er en skæg fætter. Derefter følger komponisten Richard Band, der naturligvis bruger en del tid på at forklare, hvorfor store dele af scoret er planket fra Bernard Herrmanns PSYCHO. Det er ret spændende at høre (selv om han har forelsket sig i ordet "quirkiness", som han bruger utallige gange).

Endelig kan man se et lille klip med FANGORIA-redaktøren Anthony Timpone, der fortæller om dengang han som helt ny på bladet i 1985 var inde for at se RE-ANIMATOR. Han fremstår som en nørdet italiensk gyser-freak med et latterligt stort slips, men det er et fint indslag. Så kommer Richard Band på igen og fortæller om musikken til fire af scenerne, hvilket er guf for en soundtrack-nørd som mig.

Endelig indeholder disc'en en slettet scene, 16 udvidede scener samt diverse billeder og trailere. Det er en imponerende pakke og alt dette kan blive dit for bare 99,- kroner. Er man til endnu mere ekstramateriale kan man vælge at købe den nye udgave fra engelske eller amerikanske Anchor Bay, der bl.a. lokker med en ny 70 minutter lang dokumentar, RE-ANIMATOR RESURRECTUS, men for de fleste fans vil udgaven fra AWE være nok. Jeg er i hvert fald meget imponeret.

RE-ANIMATOR, USA, 1985. Instruktion: Stuart Gordon. Medvirkende: Jeffrey Combs, Bruce Abbott, Barbara Crampton, David Gale, Robert Sampson. Musik: Richard Band.

Ny DARKMAN-box fra USA

Man kan sagtens få fat i de tre DARKMAN-film, både som enkelt-udgivelser og samlet i en box, men nu får man en ekstra mulighed for at anskaffe sig denne actiongyser-serie.

Universal Home Video i USA udsender d. 7. august en dobbelt-disc med de tre film i anamorphic widescreen. De har endnu ikke oplyst noget om eventuelt ekstramateriale. Prisen bliver omkring 20 dollar, hvilket er rimeligt nok. Så kan man sikkert få den endnu billigere hos diverse online-forhandlere.

28 WEEKS LATER-premiere

Den foreløbige danske premieredato på 28 WEEKS LATER er den 21. september. Det er ret længe at vente...

En gang til for prins Knud

George A. Romeros NIGHT OF THE LIVING DEAD er en public domain-film, og derfor ser vi den ene udgivelse efter den anden. Nu har danske On Air Video smidt en version på markedet, der påstås at være en "Special Edition". Det specielle består i, at disc'en indeholde både en sort-hvid og en farve-udgave af filmen. Hvis man nærlæser coveret kan man se, at det er en forholdsvis ny farvelagt udgave fra amerikanske Legend Films/Off Color Films. Samtidig skulle den sort-hvide original være af en hæderlig kvalitet, men det må komme an på en prøve. Ifølge Pan Visions hjemmeside udgiver de også en NIGHT OF THE LIVING DEAD d. 27. juni, men det er umuligt at se hvilken udgave, det er.

Endnu en billig æske

Pan Vision har tidligere udgivet filmene DEATH VALLEY: THE REVENGE OF BLOODY BILL fra 2004, EVIL EYES fra 2004 og WAY OF THE VAMPIRE fra 2005. Jeg kender intet til dem, men har hørt at WAY OF THE VAMPIRE er den dårligste vampyrfilm i mange år.

Den 22. maj får man endnu en chance for at anskaffe sig disse film: De udkommer nemlig samlet i en box, der endda lanceres som HORROR BOX 1. Vi kan altså forvente flere af disse æsker med titler fra Pan Visions bagkatalog.

Edgar Allan Poe på dansk

Ved de årlige bogudsalg kan man som regel købe en engelsksproget moppedreng med Edgar Allan Poes samlede værker. Nu har forlaget Klim præsteret en moppedreng på dansk, nemlig Poes samlede fortællinger.

Værket er i to bind, hvor første del indeholder det Poe selv nåede at få ud i bogform, mens anden del er helliget ting, der f.eks. kun var blevet trykt i magasiner eller blev opdaget blandt Poes efterladte papirer. Hans-Jørgen Birkmose er manden bag den roste oversættelse. De 808 sider koster 499,- kroner.

Et soundtrack, en film og en box

Var lige en tur inde i byen for at ordne et par småting. Naturligvis havde jeg også lidt med hjem til samlingen. I Accord ved Rådhuspladsen fandt jeg et soundtrack med titlen BEST OF STEPHEN KING VOL. 1. Den indeholder musik fra THE SHINING, MISERY, CREEPSHOW, CHILDREN OF THE CORN, CHRISTINE og THE RUNNING MAN. Det meste af musikken er genindspillet netop til denne udgivelse, men suiten fra CHILDREN OF THE CORN er fra det originale soundtrack af Jonathan Elias, og det er den eneste mulighed for at få musikken på cd. Ellers skal man have fat i den originale lp fra 1984, der har ca. 30 minutters score. Suiten på cd'en er på 16 minutter. I Fona på Strøget købte jeg Stephen King-filmatiseringen MISERY til 30.- kroner, hvilket er et godt tilbud. Og i DVD City købte jeg den GODZILLA-box med seks film, der kom fra Atlantic Film sidste år. Jeg har en svaghed for de japanske monstre, så jeg glæder mig meget til at tage hul på denne æske.

MARTIN-soundtrack på vej

Perseverance Records har annonceret den næste titel i deres Limited Composers-serie (der tidligere har omfattet LEATHERFACE og DEADLY FRIEND). Denne gang gælder det Donald Rubinsteins musik til George A. Romeros MARTIN fra 1977. Musikken har tidligere været ude på lp fra Varèse Sarabande og cd fra Level Green/Percepto, men disse er udsolgt. Desværre er de originale masterbånd forsvundet, og derfor vil den nye udgivelse ikke indeholde mere musik. Perseverance Records lover dog en overraskelse på cd'en, når den engang udkommer.

Sump-skræk

Jim Gillespie brød igennem med teenage-gyseren I KNOW WHAT YOU DID LAST SUMMER i 1997, men siden er det ikke blevet til det store. Han instruerede bl.a. thrilleren D-TOX med Sylvester Stallone i hovedrollen, der ikke var særlig god. For et par år siden lavede han så VENOM, hvor han blev genforenet med Kevin Williamson, manuskriptforfatteren til I KNOW WHAT YOU DID LAST SUMMER. Williamson var nu rykket over i producent-stolen, mens manuskriptet kom fra Flint Dille og John Zuur Platten. Egentlig havde de to skrevet plottet til et computerspil med titlen "Backwater", men nu endte det med at blive til en film fra Dimension Films. Herfra var tanken at skabe en ny horror-skurk på linie med Freddy Krueger eller Jason Voorhees, og man havde derfor store forhåbninger til Mr. Jangles, den onde karakter fra "Backwater"-spillet.

VENOM foregår netop i den lille by Backwater i Louisianas sumpe. Her lever de smarte unge side om side med voodoo-kulturen og de sære typer, der er typiske for disse små byer. Blandt dem er tankpasseren Ray, som alle frygter, fordi han har et grimt ar på kinden og kører rundt i en skummel lastbil. En sen aften har en voodoo-præstinde hentet en kuffert på en kirkegård, men efter et uheld på en bro kommer Ray i nærkontakt med kuffertens indhold. Det er slanger, der har været brugt i ritualer til at opsamle sjælene fra onde mennesker. Nu inficeres Ray med 13 syge sjæle. Politiet tror, at Ray døde i uheldet, men han vender tilbage til livet som en frådende zombie.

Det er på mange måder en typisk teenage-gyser, vi har med at gøre, hvor smukke unge mennesker én for én slagtes af Ray. Handlingen indeholder ikke de store overraskelser, men på mange måder er VENOM en ganske underholdende film. Den er flot fotograferet, og de sumpede områder udnyttes optimalt. Den korte spilletid på omkring fem kvarter hjælper også på det samlede indtryk. Desværre er de fleste af scenerne med den morderiske Ray filmet og klippet på en hidsig MTV-agtig måde, hvilket er helt unødvendigt. De computer-skabte voodoo-slanger er heller ikke imponerende. Forvent derfor ikke det store sus, men jeg kan nævne tonsvis af andre film, der er ringere end VENOM.

VENOM, USA, 2005. Instruktion: Jim Gillespie. Medvirkende: Agnes Bruckner, Jonathan Jackson, Laura Ramsey, D.J. Cotrona, Rick Cramer. Musik: James L. Venable.

Argento i Tati-land

Hyggede mig i aftes med at se TENEBRE, en af Dario Argentos bedste film. Den er først og fremmest kendt for de brutale drab, der er filmet så elegant og suverænt, at man helt mister pusten. Den erotiske undertone er også markant, men jeg lagde især mærke til brugen af komik. Det er humor på højde med Jacques Tati. En film man kan se igen og igen.

Orm overalt

SQUIRM er en af de film, jeg husker fra min barndom som en stor oplevelse. Jeg så den i 1978 i Fønix i Odense. At have set den på et stort lærred har naturligvis haft en indflydelse på min oplevelse af filmen. Alene den danske titel, ORMENES NAT, signalerede, at dette var noget helt specielt. Og det var i den grad grænseoverskridende at se en scene med en mand, hvis ansigt gennembores af blodtørstige orme. Så det var en fin biograftur.

En del år senere blev den sendt en sen aften på TV 2. Her slukkede jeg efter en halv times tid, dels fordi jeg var træt, dels fordi filmen virkede meget kedelig. Alligevel har jeg ikke glemt den, og har derfor købt den på dvd.

SQUIRM foregår i den lille by Fly Creek i Georgia, der afskæres fra omverdenen efter en voldsom storm. Højspændingsledningerne er blevet revet ned og de sender nu tusinder af volt ned gennem den våde jord. Det gør ormene sindssyge og de vælter frem som en blævrende, blodtørstig bølge. Geri, der bor sammen med sin mor og søster, er nabo til den gnavne Grimes og hans ikke alt for kloge søn Roger, der lever af at opdrætte orm. Geri får besøg af sin kæreste Mick fra New York, der via snirklede omveje er nået frem til byen.

Imens Roger er ved at gå til af jalousi, kommer Mick på kant med den lokale sherif, hvilket ikke gør tingene lettere, da Mick og Geri finder et skelet, der er blevet pillet rent for kød. Sheriffen tror ikke på historien, især ikke da skelettet forsvinder på mystisk vis. Men da mørket falder på vrimler det med orm i hele byen.

Det var lidt specielt at se SQUIRM igen. Overraskende nok er der mange komiske elementer i filmen, hvilket instruktøren Jeff Lieberman balancerer fint med rædslerne. Samtidig er det også en langsom film, hvor især den første halve time er forholdsvis kedelig. Omtrent halvvejs får vi serveret den bedste scene - den med ormene, der borer sig ind i Rogers ansigt (takket være en flot effekt af Rick Baker). En anden god scene viser Geri, der prøver at tænde for sin bruser, men i stedet for vand kommer der orm ud (uden at hun opdager det).

Alt i alt er det en typisk "sure dyr går amok"-film, der er lidt mere kult end cool. Jeg er dog glad for at have fået den i samlingen, om ikke andet for at kunne genopleve min barndoms rædsler. SQUIRM fås i en flot udgave på dvd fra MGM i USA.

SQUIRM, USA, 1976. Instruktion: Jeff Lieberman. Medvirkende: Don Scardino, Patricia Pearcy, R.A. Dow, Jean Sullivan, Peter MacLean. Musik: Robert Prince.

Ny udgave af THE CHANGELING-soundtrack

Percepto Records udgav i 2001 det fremragende score til THE CHANGELING, Peter Medaks fantastiske og meget uhyggelige spøgelsesfilm fra 1980. Musikken er komponeret af Ken Wannberg, Rick Wilkins og Howard Blake. Cd'en blev udgivet i 1000 eksemplarer og er nu totalt udsolgt, hvilket er synd, for det er et af de bedste horror-soundtracks, jeg har hørt. Men nu er THE CHANGELING vendt tilbage fra graven. Percepto udgiver nemlig en deluxe-version på en dobbelt-cd med endnu mere musik, remastered lyd og alternative takes. Oplaget er også denne gang på sølle 1000 eksemplarer, så man skal skynde sig, hvis man vil have denne klassiker i samlingen. Jeg har allerede sendt min bestilling.

Hektisk dag

Jeg havde en ret lang dag i går. Vækkeuret ringede kl. 6.00 og kl. 8.30 sad jeg i et tog på vej mod Odense, hvor jeg skulle til et møde. Jeg nåede lige hurtigt at løbe Odense centrum igennem og købte tre billige dvd-film i en Stereo Studio-butik, nemlig VENOM, OPEN WATER og RAISING CAIN. Så ud til møde på universitetet og hurtigt tilbage igen til banegården. Nåede et tog kl. 15.17. Ca. 17.30 var jeg hjemme og læsse af og var ude af døren igen en halv times tid senere. Skulle til fredag d. 13.-middag sammen med tre gamle horror-venner, nemlig Peter Risby Hansen, Niels Petersen og Nicolas Barbano. Det var vildt hyggeligt. Vi så bl.a. Roger Cormans fine (men forvirrende) Poe-film, THE TOMB OF LIGEIA. Jeg væltede først om i min seng kl. 3.30 efter at have været vågen i mere end 21 timer. Man er ikke helt ung længere...

Fredag den 13!

Jeg har hørt om voksne mænd, der er blevet hjemme på denne dag, fordi de var for overtroiske til at tage på arbejde. Så pas på derude i dag, især hvis du i skoven skulle møde en machete-svingende fremmed med en ishockey-maske!

Brasilianske organ-tyve

John Stockwell er ikke lige et navn, man lægger mærke til, men han huskes især for sin rolle i John Carpenters CHRISTINE fra 1983. Her spiller han Dennis, den nørdede Arnies ven. Han har siden dengang haft en lidt ujævn karriere med flere mindre roller, og har i de senere år mest arbejdet som instruktør. Nu er han aktuel med TURISTAS, den første film fra Fox Atomic, Twentieth Century Fox' nye datterselskab, der primært skal lave underholdning til unge.

TURISTAS minder lidt om HOSTEL: En flok rygsæksrejsende strander på en øde vej i Brasilien efter et uheld med en bus. I nærheden finder de en bar på en strand, hvor flere unge har gang i en ugelang fest. Dagen efter vågner de alle op på stranden og må konstatere at de "venlige lokale" har røvet alt fra dem. I en nærliggende by møder de Kiko, en af de unge, der festede sammen med dem. Han vil føre dem ud til sin onkels hus i junglen. I virkeligheden er det en fælde: Onklen leder en blodtørstig bande, der sørger for at den lokale befolkning kan holde sig raske ved hjælp af organer fra "gringos".

Der er mange gode ting i TURISTAS, men det er ikke en særlig god film. Vi lærer hurtigt de otte unge at kende (et mix af amerikanere, englændere, svenskere og en enkelt australier), og derfor fungerer de som mere end blot tilfældige ofre. Samtidig er de onde virkelig onde og ubehagelige og derfor burde de uhyggelige scener være helt i top. Det er de bare ikke. Tempoet i filmen er skævt og actionscenerne er ekstremt dårligt klippet. Dette fjerner store dele af spændingen (bortset fra til sidst, hvor vi får en meget klaustrofobisk flugt i nogle huler under vand).

De blodige indslag er heller ikke nok til at få en ud på kanten af stolen. Hovedattraktionen er en operationsscene, hvor en levende og halvvågen pige får fjernet sine organer. Dette skildres realistisk og makabert, men er ikke meget værre end et klip fra en dokumentar på Discovery Channel eller et af de utallige TV-programmer med skønhedsoperationer.

TURISTAS er ikke det store sus og er bestemt ikke en lovende premiere fra Fox Atomic. Filmen er ude på region 1-dvd med både biografudgaven og en unrated version på samme disc. Ekstramaterialet er meget sparsomt.

TURISTAS, USA, 2006. Instruktion: John Stockwell. Medvirkende: Josh Duhamel, Melissa George, Olivia Wilde, Desmond Askew, Beau Garrett. Musik: Paul Haslinger.

Oprydning til monster-musik

Så længe ikke alle dokumenter kan placeres i virtuelle ringbind på en fjern server må man af og til håndtere den enorme mængde af A4-ark, der kendetegner det moderne menneske. Tog halvanden times tid med oprydning og udsmidning. Sjovt er det aldrig, men det gik lidt lettere til tonerne fra klassiske monsterfilm, herunder Frank Skinners flotte musik til SON OF FRANKENSTEIN. Bunkerne blev en smule mindre, men der er stadig til et par eftermiddage.

Japansk trilogi rundes af

I august sidste år udgav Another World Entertainment Takashi Miikes CHAKUSHIN ARI, internationalt kendt som ONE MISSED CALL og som MISTET OPKALD på dansk. Til maj skulle vi så få Renpei Tsukamotos 2'er, også fra AWE. Den udkommer formentlig sidst på måneden, hvis selskabet vælger at følge sit sædvanlige mønster.

Det pudsige er så, at Sandrew Metronome d. 15. maj udgiver Manabu Asous CHAKUSHIN ARI FINAL, den sidste film i trilogien. Et Hollywood-remake rammer de amerikanske biografer til januar, men det er en helt anden snak.

På stop med en klassiker

Manuskriptforfatteren Eric Red og instruktøren Robert Harmons THE HITCHER fra 1986 har netop været en tur gennem remake-møllen, takket været Michael Bays Platinum Dunes-selskab. Jeg genså derfor originalen, der stadig er en af de helt store film fra 80'erne. Fra den unge Jim Halseys første replik, "My mother told me to never do this", til det mareridts-agtige klimaks er THE HITCHER en nerveflænsende og dynamisk oplevelse. Rutger Hauer er forrygende i rollen som den dæmoniske John Ryder, der maler landevejene røde med blod.

Filmen er på ingen måde realistisk og mange har bl.a. kritiseret den for at Ryder dukker op de mest utrolige steder, hvor det har den optimale effekt i handlingen. Men netop fordi alt andet i THE HITCHER skildres så detaljeret og realistisk, kan den tillade sig at lade filmens monster have disse overnaturlige og uhyggelige kvaliteter. Og så hjælper John Seales storslåede billeder og Mark Ishams flotte musik også med til at gøre THE HITCHER til noget helt unikt. Det skulle det nye remake så ikke være, men nu får vi se. En dansk biografpremiere er sat til d. 8. juni. Allerede d. 1. maj kan man købe den amerikanske dvd-udgave.

THE HITCHER, USA, 1986. Instruktion: Robert Harmon. Medvirkende: Rutger Hauer, C. Thomas Howell, Jennifer Jason Leigh, Jeffrey DeMunn, John M. Jackson. Musik: Mark Isham.

Fransk gys på vej

Den franske gyser ILS fra 2006, der internationalt hedder THEM, har jeg overset på de kommende bio-premierelister - måske fordi man har det med at forveksle titlen med den klassiske amerikanske myre-gyser. Anyway, ILS har dansk premiere den 25. maj, takket være Miracle Film (den nåede også at blive vist under den seneste Natfilmfestival). Filmen, der er instrueret af David Moreau og Xavier Palud, handler om et ægtepar, der midt om natten bliver terroriseret af ukendte personer. Efter sigende skulle den være inspireret af virkelige hændelser.

Et par kritiske bemærkninger om ALIEN

Ridley Scotts ALIEN fra 1979 er blevet beskrevet som en "hjemsøgt hus-film i det ydre rum", hvilket er noget sludder. Vi har at gøre med "den mystiske fremmede"-genren, i dette tilfælde i skikkelse af et særdeles brutalt og anderledes monster. Netop H.R. Gigers uhyre er et af de helt unikke elementer i ALIEN, og i 1979 havde man aldrig set noget lignende i en film. Læg dertil de fantastiske kulisser, et hold af fremragende skuespillere og en unik og creepy stemning, hvilket alt i alt gør ALIEN til en enestående og banebrydende oplevelse. Jeg har bare et enkelt problem med den - jeg har aldrig oplevet den som særlig uhyggelig. Her er ellers filmen, der siges at kunne reducere selv hærdede horror-fans til flæbende børn, også selv om de har set den 25 gange før. Men den virker bare ikke på mig, og det gjorde den heller ikke første gang, jeg så den i biffen.

Som sagt er stemningen noget helt specielt med de lange tomme gange i det enorme rumskib og undervejs serveres en række flotte chok-scener, der ikke kunne være lavet meget bedre. Men imellem disse scener når filmen at gå lidt død og derfor når den (efter min mening) ikke op på de rædselsvækkende højder, der burde være givet i en film som denne. Nu kan jeg være en kyniker, der har set så mange skrækfilm, at alt bare flimrer forbi uden at gøre indtryk, men det tror jeg nu ikke. Carpenters HALLOWEEN er f.eks. stadig forbandet effektiv, selv om jeg burde kunne huske hvert eneste lille klip efter at have set den utallige gange.

Jeg har set ALIEN to gange i den seneste tid (i biografudgaven og i Director's Cut) og har kigget på lidt af det omfattende ekstramateriale, der følger med, og jeg har måske fundet ud af, hvorfor den ikke helt virker på mig. En særlig styrke ved filmen er personernes noget nær improviserede og meget ægte dialog (der bliver endnu stærkere af at de befinder sig i et nedslidt rumskib, hvor en knap er en rigtig knap, der siger klik - ikke noget smart STAR TREK-udstyr her). Vi tror på at besætningen på det gode rumskib Nostromo er rigtige, levende mennesker, der forsøger at overleve en usædvanlig krise. Men filmen skubber os også væk fra disse personer, fordi de som udgangspunkt ikke er særlig sympatiske og først meget sent i filmen etableres Ripley som den helt, vi hepper på. Nok virker hun hele tiden som en stærk person, der står ved sine handlinger, men hun passer jo bare sit arbejde på linie med de seks andre.

Her svigter Ridley Scott sit publikum ved at give os for lidt af disse menneskers personlighed, så jeg ikke bekymrer mig nok om deres ve og vel. Det gør jeg heller ikke nødvendigvis i en FRIDAY THE 13TH-film, hvor de fleste blot er med for at blive slagtet, men nu er ALIEN trods alt en film på et lidt højere niveau.

Det fremgår også af ekstramaterialet, at Ridley Scott stort set lod skuespillerne passe sig selv, imens han sørgede for at få de rigtige billeder i kassen. Jeg tror ikke at han er en kold skiderik, men nu var ALIEN kun hans anden film som instruktør, og han har formentlig været en smule overvældet af hele situationen. For at gøre en lang historie kort: Hans måde at skildre personerne på fungerer ikke efter min smag, og derfor bliver jeg ikke skræmt af filmen.

Alligevel elsker jeg ALIEN og den er lige på kanten af at være et mesterværk uden at være det. Men uhyggelig? No way! Lige en sidste bemærkning: Jeg foretrækker klart filmen i den oprindelige udgave. Director's Cut er ikke meget anderledes, men de ekstra scener ændrer ikke det store ved oplevelsen (hvilket i den grad var tilfældet med det forfærdelige Director's Cut af BLADE RUNNER, men det er så en helt anden historie).

ALIEN, USA-England, 1979, Instruktion: Ridley Scott. Medvirkende: Tom Skerritt, Sigourney Weaver, Veronica Cartwright, Harry Dean Stanton, John Hurt. Musik: Jerry Goldsmith.

Bogen bag filmen bag fænomenet

Hele Amityville-fænomenet begyndte med en bog, nemlig Jay Ansons THE AMITYVILLE HORROR fra 1977. I bogen kan man læse om ægteparret George og Kathleen Lutz, der d. 18. december 1975 flyttede ind i et stort hus på Ocean Avenue i Amityville, Long Island, sammen med Kathleens tre børn og deres hund. Huset havde de fået til en fornuftig pris, ikke mindst fordi Ronald DeFeo, Jr. tretten måneder før havde massakreret hele sin familie i huset. Familien Lutz var bare glade for at have fået et så fantastisk hjem til ingen penge, men 28 dage senere flygtede de i panik efter at have oplevet alskens overnaturlige fænomener. De efterlod alle deres ejendele og ingen af dem vendte nogensinde tilbage til huset.

Det specielle ved bogen er, at den skal forestille at være baseret på fakta - at alt dette rent faktisk fandt sted. Dette var med til at gøre bogen til en bestseller med mindst tre millioner solgte eksemplarer. I 1979 kom den første film og siden fulgte otte sequels, prequels og remakes.

Jeg er vendt tilbage til kilden og har nu læst Jay Ansons bog. Det har været ganske underholdende, men det er ikke nødvendig nok til at gøre mig til en "believer". Selv om det er en fakta-bog, er den skrevet i en skønlitterær stil med dialog og det hele. Den når dog ikke helt at blive til New Journalism, men jeg kan bestemt godt se bestseller-potentialet. Man læser de 310 sider på ingen tid.

Hvis man har set den første film eller det nye remake, vil store dele af historien være velkendt. Især har man i 1979-filmen forsøgt at lægge sig meget tæt op ad bogen. Det er især i slutscenerne, at man tager sig nogle friheder for at gøre det hele lidt mere skrækfilm-agtigt. Til gengæld er der vilde scener i bogen (f.eks. da Kathy Lutz flere gange leviterer over ægtesengen), der trods alt var for meget for Hollywood.

Da ægteparret Lutz er de primære kilder til historien, er der meget få andre personer i bogen, der kan være verificere de overnaturlige hændelser, og her er den skønlitterære stil med til at trække ned i ens oplevelse af dette som en sand historie. Og der findes flere bøger, der prøver at afsløre hele historien som det rene nonsens. Uanset hvad er Jay Ansons bog værd at læse som ren underholdning, men man skal ikke regne med at blive meget klogere på hele Amityville-fænomenet. THE AMITYVILLE HORROR kan bestilles fra Amazon.

Mario Bava-bog på vej

Tim Lucas, manden bag VIDEO WATCHDOG, er netop blevet færdig med at skrive den ultimative bog om Mario Bava. Bogen bliver på hele 1128 sider i farver og det færdige produkt kommer til at veje seks kilo.

Titlen bliver MARIO BAVA: ALL THE COLORS OF THE DARK og bogen indeholder over 1000 illustrationer. Den skulle udkomme i juli. Man kan følge arbejdet med bogen, der har været flere år undervejs, på denne blog.

Fascinerende film af Michael Reeves

Jeg har ikke noget forhold til Michael Reeves, det engelske wunderkind af en instruktør, der nåede at lave tre gyserfilm, før han døde i 1969, kun 25 år gammel. Hans hovedværk, WITCHFINDER GENERAL fra 1968, holder jeg meget af, selv om jeg ikke har den i samlingen. Lidt ved et tilfælde købte jeg en af hans andre film, nemlig THE SORCERERS fra 1967 (fik den billigt fra Amazon sammen med noget andet, jeg skulle have fat i) og det er en dybt fascinerende film.

Boris Karloff og Catherine Lacey spiller ægteparret Monserrat, der hypnotiserer den unge Mike Roscoe (de har forvandlet et af værelserne i deres nedslidte lejlighed til et science fiction-agtig laboratorium). Nu kan de kontrollere Mike via telepati og de kan mærke og sanse alt det, han oplever. Først er det uskyldige ting som f.eks. at tage en svømmetur, men især Estelle Monserrat vil have mere. Mike skal stjæle en pels til hende og køre livsfarligt hurtigt på motorcykel. Snart ender det med slagsmål og mord.

Filmen foregår i de vilde tressere (lige på kanten af hippie-tiden) og kontrasten mellem de unges verden med popmusik, lårkort og cola og det ældre ægtepar er meget flot skildret (Karloff var 80 år gammel, da han medvirkede i THE SORCERERS). Samtidig er den lavet med en forbløffende energi på et meget lille budget. Under en afgørende scene brændes en bil af på en byggeplads, hvilket filmholdet i den grad ikke havde fået politiets tilladelse til. Man kan også opleve en grotesk farlig biljagt, der næppe er lavet af professionelle stuntmænd. Alt i alt en storslået oplevelse. Med på dvd'en fra Prism Leisure er en fin lille dokumentar om Reeves. Billedkvaliten er ikke imponerende, men det er til at leve med. Filmen blev her i landet lanceret som DE ONDE ØJNE.

THE SORCERERS, England, 1967. Instruktion: Michael Reeves. Medvirkende: Boris Karloff, Elizabeth Ercy, Ian Ogilvy, Victor Henry, Sally Sheridan. Musik: Paul Ferris.

Bob Clark er død

Bob Clark, instruktøren af slasher-klassikeren BLACK CHRISTMAS fra 1974, blev onsdag dræbt i et biluheld. Den 67-årige Clark var ude at køre sammen med sin 22-årige søn Ariel, da deres bil frontalt blev ramt af en spritbilist. Begge døde på stedet.

MANIAC kommer fra AWE

Another World Entertainment har indgået en aftale med William Lustig om en udgivelse af MANIAC, den berygtede splatterfilm fra 1980. Filmen er kendt for den dystre stemning og de klamme effekter af Tom Savini. Med på disc'en vil bl.a. være en 50 minutter lang dokumentar om hovedrolleindehaveren Joe Spinnell. MANIAC udkommer i sensommeren. AWE har også købt rettighederne til Ruggero Deodatos LA CASA SPERDUTA NEL PARCO (aka HOUSE ON THE EDGE OF THE PARK) til udgivelse i løbet af 2007. Den næste horror-relaterede dvd fra Another World Entertainment bliver Segio Martinos giallo TORSO, der udkommer d. 23. april.

Havearbejde og motorsavs-musik

Vi er nået til påskeferien, hvilket er lig med havearbejde. Så går man rundt der og river blade sammen med musikken fra de nye TEXAS CHAINSAW MASSACRE-film kørende på MP3-afspilleren, imens den ene nabo efter den anden tænder for sin motorsav. Creepy. Det kunne man godt få en solid splatterfilm ud af.

Toner fra fortiden

Det er lidt usædvanligt at et 21 år gammelt soundtrack til en forholdsvis lille gyserfilm dukker op på cd. Med udgivelse nr. 2 i deres Limited Composers Series (den første var Jim Manzies LEATHERFACE) har Perseverance Records genoplivet Charles Bernsteins musik til Wes Cravens DEADLY FRIEND. Filmen fortæller historien om det 15-årige geni Paul Conway, der har bygget robotten BB. Da hans nye veninde Samantha bliver myrdet, genoplives hun af Paul, der opererer BB's mikrochips ind i Samanthas hjerne. Det er mange år siden, jeg har set den, men husker filmen som ganske underholdende. Charles Bernstein havde allerede komponeret musikken til A NIGHTMARE ON ELM STREET et par år tidligere, og derfor kom han også med på DEADLY FRIEND.

Hvor ELM STREET-musikken er 100 pct. elektronisk, er DEADLY FRIEND et mix af synthesizer og orkester. Klangen er ekstremt 80'er-agtig og kan minde om Alan Silvestris musik fra samme periode. Selve Main Title er ganske flot, og der er mange stemningsfulde tracks undervejs som f.eks. "Paul The Genius". Der er dog en del fyld og især anden halvdel af scoret er ikke så interessant. Musikken er ikke så støjende som de fleste horror-soundtracks, og hvis man kunne lide ELM STREET, vil man også nyde DEADLY FRIEND. Sidst på cd'en er et længere interview med Charles Bernstein og Wes Craven, der fortæller om deres samarbejde. Det er meget interessant, men lider lidt under at det er lavet pr. telefon.

DEADLY FRIEND er kommet i et oplag på 1000 eksemplarer og er endnu ikke udsolgt. Varèse Sarabande udgav i øvrigt et soundtrack på lp allerede i 1986, men da pladeselskabet ikke havde råd til at betale for rettighederne til den orkestrale dele af musikken, er disse genskabt elektronisk på lp'en. Den nye cd er derfor den første udgivelse med scoret, som det høres i filmen.

GRINDHOUSE-remake på vej

På fredag har Quentin Tarantino og Robert Rodriguez’ GRINDHOUSE premiere i USA. De to filminstruktører har i dag d. 1. april udsendt en overraskende pressemeddelelse om, at en remake-version allerede er på vej. ”Vi føler at vi er kommet så meget på afstand af materialet, at vi kan angribe projektet fra en helt frisk og anderledes vinkel”, udtaler Quentin Tarantino. Tanken er at Robert Rodriguez vil lave en ny version af DEATH PROOF, Tarantinos film, og at Tarantino så kaster sig over PLANET TERROR. Remake-udgaven af GRINDHOUSE har premiere om en måneds tid. Også i dag er det kommet frem, at Frank Darabonts Stephen King-film THE MIST bliver ramt af remake-feberen. THE MIST har premiere d. 21. november, men som noget helt nyt i Hollywood vil remake-udgaven være i bifferne hele to måneder før originalen. Mick Garris skal instruere.