HAUNTED HILL... også på dansk

Den nye direkte til dvd-sequel RETURN TO HOUSE ON HAUNTED HILL, som jeg tidligere har skrevet om her, kommer også på dvd i Danmark, nemlig d. 30. oktober.

Fejl på Bob Clark-dvd

VCI Entertainment har netop udgivet en 35 års jubilæumsudgave af nu afdøde Bob Clarks CHILDREN SHOULDN’T PLAY WITH DEAD THINGS. Desværre havde man internt i firmaet lavet en bøf, så det var den forkerte dvd-master, der blev sendt til fabrikken. Nu kalder man hele oplaget tilbage, mens man får produceret en korrekt udgave.

Gyserklub i Kolding

Hvis man bor i Kolding eller omegn skulle man måske tjekke den nystartede gyserklub Efter Midnat ud. Her er lige en hjemmeside. [Opdatering pr. 10. januar 2009: Linket er nu dødt, så klubben nok nedlagt]

AWE inviterer til Halloween

Another World Entertainment holder d. 3. november Halloween-fest i samarbejde med Black Cat. Det foregår fra kl. 15.00 i Club Faust i Magstræde i København.

Tysk gyser-tosse

Jeg læste en artikel i FANGORIA om den tyske instruktør Uwe Boll, der sprøjter film ud på markedet i et imponerende tempo. At mange af dem så er elendige spil-filmatiseringer har gjort Boll til en hadet mand blandt fans og kritikere. Boll vil dog ikke finde sig i hvad som helst, og i 2006 inviterede han fem af sine værste kritikere til at bokse imod ham. Boll vandt alle fem kampe!

Inspireret af artiklen så jeg forleden en af Bolls mange film, nemlig HOUSE OF THE DEAD, som jeg havde købt billigt for et par måneder siden. Plottet er til at overskue: Seks unge mennesker skal til årets største rave-party på en ø et sted i det nordlige Amerika. Desværre kommer de for sent til båden, der skal sejle dem derud, og de er nødt til at betale den skumle kaptajn Kirk en pæn sum for at få et lift. Kaptajnens håndlanger Salish er ikke meget for det, fordi øen efter sigende er hjemsøgt. Da de unge når frem er partyet øde og forladt, og snart vrimler det med blodtørstige zombier. Et mystisk hus midt på øen, to politifolk, nogle overlevende fra techno-festen, en gammel legende og kaptajn Kirks eksplosive lager af smuglervarer bliver nu smidt ind i handlingen. Så kan man gætte sig til resten.

HOUSE OF THE DEAD begynder faktisk ganske fornuftigt. Den er flot filmet, og vi får lidt sjov med Jürgen Prochnow og Clint Howard som kaptajn Kirk og Salish. "Helt amatør kan han ikke være, ham Uwe Boll", tænkte jeg efter det første kvarters tid. Men det er han altså alligevel. Zombierne ligner noget, der er skabt i en 3. klasses formningstime, og splatter-effekterne er ynkelige. At vi så også skal have klippet scener ind fra det Sega-spil, filmen er baseret på, gør det heller ikke bedre. Filmen falder mere og mere fra hinanden undervejs i takt med at klipningen bliver stadig mere hysterisk. Det er så en ringe trøst, at Boll skulle have lavet andre film, der er dårligere end denne, for HOUSE OF THE DEAD var godt nok en slem omgang.

HOUSE OF THE DEAD, Tyskland-Canada-USA, 2003. Instruktion: Uwe Boll. Medvirkende: Jonathan Cherry, Tyron Leitso, Clint Howard, Ona Grauer, Jürgen Prochnow. Musik: Reinhard Besser.

Klar til Projekt THE HOWLING

OK, lad mig se nogle hænder! Hvor mange af jer har set THE HOWLING-filmene? Og jeg mener dem alle sammen. Alle syv! Jeg skal indrømme, at jeg heller ikke har set dem alle endnu, men jeg har faktisk planer om at udsætte mig selv for disse film, der bestemt ikke regnes for at være blandt genrens bedste. Bortset fra Joe Dantes original skulle der være tale om video-slam af værste skuffe. Men nu får vi se. Første del af projektet har været at skaffe filmene hjem, og det er nu lykkedes. Over de kommende uger ryger de én efter én i dvd-maskinen. Jeg føler mig i god form forud for denne prøvelse efter at have trænet med de ni AMITYVILLE-film, så jeg skal nok komme igennem det. Følg med her på kanalen...

Solid stribe tilbud

TP Musik har i oktober måned en solid stribe tilbud (hvoraf en håndfuld er gengangere fra tidligere måneder). For 25,- kr. kan man få de japanske DARK WATER og THE RING samt den amerikanske haj-gyser OPEN WATER. På udsalgshylderne kan man finde SCANNERS 2 og 3 til en tier stykket og THE MANGLER til samme pris. Den gode gamle KING KONG og Argento-dokumentaren AN EYE FOR HORROR kan også blive din for en tier, mens du for en rund femmer kan få HOUSE IV med hjem.

En positivt gensyn med ALIENS

James Cameron er en instruktør, der har svært ved at fatte sig i korthed. THE ABYSS giver f.eks. ingen mening i den korte biografudgave. Om Cameron er en sjusket eller en genial instruktør er lidt af en smagssag. Selv har jeg aldrig været Cameron-fan. Jeg oplever f.eks. de to TERMINATOR-film og TRUE LIES som solid underholdning, men heller ikke mere end det – og jeg skal indrømme, at jeg ikke har magtet at kæmpe mig igennem TITANIC. Så er der stort set kun ALIENS tilbage at tale om.

Jeg har tidligere beskrevet den lange Special Edition af ALIENS som ...hvordan skal jeg nu sige det, nå ja, lang! For nogle måneder siden så jeg bio-udgaven og lørdag aften blev det til et gensyn med Special Edition. Det var en interessant oplevelse på den fede måde. ALIENS er en paradoksal film. Hvor ALIEN er en rendyrket gyser, er ALIENS en actiongyser, en ”lad os pløkke en masse monstre med vores enorme geværer”-film. Dette kan sagtens være både nervepirrende og hæsblæsende, men det er ikke nødvendigvis særlig uhyggeligt. Actiongyseren en genre, der er svær at håndtere, fordi fokus ofte bliver på action i stedet gys. Store eksplosioner er nu engang altid sikkert sællert.

Man kan derfor ikke fortænke James Cameron i at satse på netop disse scener i biograf-udgaven af ALIENS, der virkelig er en actiongyser. Men i Special Edition får vi et indblik i de dødsdømte kolonisters verden og vi hører mere om Ellen Ripleys fortid. Her understreges det menneskelige element, før rædslernes slippes løs, og dermed er det i højere grad en actiongyser. Disse scener er også med til at nuancere det lidt computerspils-agtige plot.

Jeg havde i denne omgang ingen problemer med filmens længde og ALIENS er rykket et par pladser op på min personlige hitliste – men den har stadig ikke gjort mig til James Cameron-fan.

ALIENS, USA-England, 1986. Instruktion: James Cameron. Medvirkende: Sigourney Weaver, Carrie Henn, Michael Biehn, Paul Reiser, Lance Henriksen. Musik: James Horner.

Oktober-gys i Cinemateket

Cinemateket i København kører i oktober en serie med titlen "Den kvindelige helt". Her kan man bl.a. se ALIENS, I SPIT ON YOUR GRAVE og den første RESIDENT EVIL. Rygter vil vide, at der i november bydes på en Dario Argento-kavalkade med bl.a. SUSPIRIA og FOUR FLIES ON GREY VELVET.

Biograferne overhalet igen

Så får de danske biografer tæsk endnu engang. 1408, der skulle være en af de bedste Stephen King-filmatiseringer i mange år, har dansk biografpremiere d. 30. november (en enkelt liste siger dog d. 16. november).

Allerede d. 2. oktober er filmen ude på dvd i USA, både i en enkelt-disc og en dobbelt-disc-udgave med masser af ekstramateriale.

Dansk HALLOWEEN-plakat

Internet Movie Poster Awards-hjemmesiden har fået den danske plakat til Rob Zombies HALLOWEEN fra Nordisk Film. Den er ganske flot:

En lynvisit i en anden genre

Her til formiddag var jeg med familien til Euroron 2007, den europæiske science fiction-festival, der i år holdes i Danmark, nærmere betegnet i Valby Kulturhus. Science fiction er normalt ikke en genre, jeg går så meget op i, men vi ser da en del STAR TREK, og der var da lige nogle STAR TREK- og STAR WARS-ting, der skulle tjekkes ud. Jeg mødte en meget træt Thomas Winther, der er en af arrangørerne bag kongressen, og købte de tre numre af hans H.P. Lovecraft-fanzine Nyarlathotep i Fantastik-foreningens bod. Mødte også Stig W. Jørgensen, som jeg ikke har talt med i årevis. Ellers var de mange foredrag og rundbordssamtaler ikke noget for mig, men der var en god stemning og folk så ud til at hygge sig.

SAW-komponist laver zombie-musik

Charlie Clouser har tidligere komponeret musikken til de tre SAW-film, og han skal sandelig også bidrage til nr. 4. Han kan dog også andre ting, og han har bl.a. sørget for underlægningsmusikken til RESIDENT EVIL: EXTINCTION, der netop har fået biografpremiere i USA. Lakeshore Records har udgivet et soundtrack, der ligner en opsamlingsplade med numre fra ukendte bands. Der er dog også blevet plads til fire af Clousers score-tracks.

A Nightmare On Gothersgade

For anden gang i denne uge var jeg i aftes en tur forbi Cinemateket i Gothersgade. Denne gang gjaldt det Wes Cravens A NIGHTMARE ON ELM STREET, som jeg aldrig havde set på det store lærred. Cinemateket viste filmen i deres aktuelle Johnny Depp-serie, hvilket havde lokket en del unge piger i biffen denne regnvåde torsdag aften. Alt i alt var vi vel 25-30 mennesker i salen. Undervejs blev der grinet en del, ikke mindst af den alkoholiserede mor og Johnny Depps ultrakorte T-shirts. Men der var også masser af nervøs latter, for det er stadig en ganske effektiv film. Og hele salen hoppede under de flot timede chok-scener. Robert Englund er i topklasse som Freddy Krueger i den eneste af filmene, hvor han ikke er en grum stand up-komiker. Charles Bernsteins musik er et af de bedste horror-soundtracks nogensinde og det understreger den uvirkelige stemning, der præger hele filmen. Det var skønt at gense A NIGHTMARE ON ELM STREET på den måde – også selv om det var i en lettere slidt og knasende kopi, men det bidrog bare til den uhyggelige oplevelse.

BUG kommer også

William Friedkins roste insekt-gyser BUG kommer på dansk dvd fra Scanbox d. 11. december.

THE FUNHOUSE på vej

Jeg husker Tobe Hoopers THE FUNHOUSE som en forholdsvis effektiv lille film, hvor især slutningen er ganske nervepirrende. Faktisk har jeg længe tænkt på at købe den. Filmen er ude i en region 1-udgave, men nu kommer region 2 også med, takket været Arrow Films i England. THE FUNHOUSE er på gaden d. 29. oktober. Bestseller-forfatteren Dean Koontz var i øvrigt manden bag en roman-udgave af filmen, i første omgang udgivet under pseudonym, men siden er hans rigtige navn kommet på coveret.

Perfekt 50'er-paranoia

THE THING FROM ANOTHER WORLD fra 1951 er en af de bedste gysere fra de paranoide koldkrigsår. Løst baseret på en kortroman af John W. Campbell, produceret af Howard Hawks, instrueret af Christian Nyby og med fremragende musik af Dimitri Tiomkin er der tale om en kvalitets-produktion, der både skræmmer og imponerer.

En gruppe soldater sendes fra en base i Alaska til Arktis, hvor et hold forskere har rapporteret om et mystisk flystyrt. Ude på isen finder man et fartøj, der er frosset fast. Til forskerne og soldaternes store overraskelse er fartøjet helt rundt. I et forsøg på at befri fartøjet fra isen, bliver det totalt ødelagt, men man får reddet en menneskelignende person ­- frosset inde i en isblok. Denne bringes med tilbage til forskernes base, hvor den ved et uheld smelter og den fremmede fra det ydre rum slipper løs. Det viser sig at være et højtudviklet plante-baseret væsen med en voldsom blodtørst. Nu begynder en kamp på liv og død.

De fleste kender THE THING fra John Carpenters dynamiske og special effects-tunge remake fra 1982, men det er forbløffende hvor effektiv den gamle film er. Vi får både en afrevet arm, der kommer til live, slædehunde, der slynges mod jorden og adskillige solide chok. Og så er scenen, hvor mændene på isen afslører det fremmede rumskibs form, et af de største øjeblikke i filmhistorien.

Jeg så THE THING FROM ANOTHER WORLD i den engelske dvd-udgave fra Universal, der byder på hele tre versioner af filmen: en forholdsvis grumset sort-hvid-version (der har et kommentarlydspor med John Carpenter), en lidt kortere farvelagt version samt en knivskarp og meget flot digitalt remasteret udgave.

THE THING FROM ANOTHER WORLD, USA, 1951. Instruktion: Christian Nyby. Medvirkende: Margaret Sheridan, Kenneth Tobey, Robert Cornthwaite, Douglas Spencer, James Young. Musik: Dimitri Tiomkin.

John Landis-uhygge med humor

John Landis er først og fremmest kendt for sine mange komedier, og derfor er det lidt langt ude at kalde ham for en "Master of Horror". Alligevel har han en plads i de fleste gyserfans' hjerter i kraft af AN AMERICAN WEREWOLF IN LONDON. Hertil kommer et par andre genre-indslag, og så tæller det selvfølgelig også, at han elsker genren. At han så ikke helt kan slippe komikken, kan man tydeligt se i hans MASTERS OF HORROR-episode, "Deer Woman".

Dwight Faraday er en udbrændt kriminalbetjent, der kun tager sig af sager, der involverer dyr. Ved et tilfælde bliver han kaldt ud til en bizar mordsag, hvor man har fundet liget af en maltrakteret trucker. Umiddelbart ser det ud til at være en gal mands værk, men Faraday er overbevist om, at truckeren blev trampet ihjel af et dyr. Sammen med en anden betjent graver Faraday i sagen, og kommer på sporet af en mulig mistænkt - en smuk, ung kvinde af indiansk afstamning. Men da hun synes at være et væsen fra en indiansk myte, kan Faraday ikke få brikkerne i den makabre til at falde på plads.

"Deer Woman" er skrevet af John Landis' søn Max. Det er ikke en udpræget uhyggelig historie, men Brian Benben gør det godt som Dwight Faraday. Han er især sjov i scenen, hvor han en søvnløs nat spekulerer over forskellige måder, det blodige trucker-drab kunne være foregået på. Cinthia Moura er et fund i rollen som den mystiske kvinde, men desværre er hun også lidt fortabt i en historie, der slutter uden et klimaks - den holder bare op. En episode på det jævne, men bestemt værd at se som harmløs underholdning.

MASTERS OF HORROR: Deer Woman, USA, 2005. Instruktion: John Landis. Medvirkende: Brian Benben, Anthony Griffith, Cinthia Moura, Sonja Bennett, Julian Christopher. Musik: Peter Bernstein

Vampyr-score ikke på vej

Jeg skrev dette for et par dage siden:

Varèse Sarabande har annonceret, at de vil udgive Brian Reitzells score til David Slades vampyr-gyser 30 DAYS OF NIGHT. Cd'en kommer på gaden d. 23. oktober.

Nu har Varèse Sarabande droppet udgivelsen. En officiel forklaring har vi ikke fået.

Tiden flyver...

...når man ser mange gyserfilm. Det er måske ikke i sig selv så overraskende, at Anchor Bay til oktober udgiver en 20 års jubilæums-udgave af HELLRAISER - det overraskende er, at der allerede er gået 20 år siden denne film kom frem. 20 år! Jesus wept!

"We belong dead..."

Jeg var i Cinemateket i aftes for at se BRIDE OF FRANKENSTEIN, James Whales storslåede fortsættelse til sin egen FRANKENSTEIN. Det var en herlig oplevelse at se den igen. Der er noget helt særligt over disse klassiske sort-hvide gysere med den tunge gotiske stemning. BRIDE OF FRANKENSTEIN har så også en befriende humor, der står i kontrast til rædslerne og det elegante ved filmen er, at komikken ikke tager overhånd. Det får den imponerende skabelsesscene til sidst til at virke meget stærkt - og så er der absolut intet morsomt over det kvindelige monster, der er meget creepy. Franz Waxmans musik er også værd at at nævne.

Ond bog

Jeg har fået tilsendt nogle mails om dette, men har ikke for alvor fået kigget på det - men det ser lidt sjovt ud. Hvis man klikker ind her og her, kan man læse om en meget ond bog, som nogen er kommet på sporet af. Det ligner et stykke markedsføring à la THE BLAIR WITCH PROJECT, og der skulle vist i virkeligheden være tale om en revideret udgave af Palle Vibes roman OIUFAELS BOG, der i løbet af denne kommende udgave udkommer fra forlaget Fahrenheit.

HALLOWEEN i biffen

Ifølge Biozonen kommer Rob Zombies HALLOWEEN i de danske biografer d. 12. oktober.

Iskold gysermusik

MovieScore Media fortsætter den gode stil med at udgive "rigtige" soundtracks og ikke bare downloads. På gyser-fronten har vi indtil videre fået SHADOW IN THE TREES og SKINWALKERS, og på tirsdag udkommer musikken til THE LAST WINTER. Den er instrueret af Larry Fessenden og foregår i det nordlige Alaska (filmen er omtalt i FANGORIA nr. 266). Som noget helt specielt er der to komponister tilknyttet projektet, nemlig Anton Sanko, der har leveret elektronisk musik, og Jeff Grace, der står for mere romantisk orkestral musik. Det lyder som et vildt spændende soundtrack.

KOLLEGIET årets gyser

Nordisk Film kan fortælle, at KOLLEGIET nu er den mest sete gyser i Danmark i 2007. 80.000 solgte billetter er det blevet til. Dermed har filmen lammetævet udenlandske film som PLANET TERROR, THE HILLS HAVE EYES 2, THEM, THE HOST og VACANCY samt den danske CECILIE. Jeg har nu ikke set den endnu, men har fået den anbefalet.

12 kolde gys i en æske

Noble Entertainment har udgivet denne kuffert-lignende box, der i Sverige hedder 12 KALLA KÅRAR. Om den også kommer i Danmark er ikke til at vide, men nu får vi se. Den indeholder 12 af de film, selskabet tidligere har sendt på gaden - nu blot til en fornuftig pris. Jeg har set den til f.eks. 200,- kr. hos CDON. Kassen indeholder A TALE OF TWO SISTERS, DEAD MEAT, VLAD, ROMASANTA, THE LOCALS, MAN-THING, THREE... EXTREMES, TALES OF TERROR, DUMPLINGS, JEKYLL + HYDE, DAWN OF THE DEAD og SPRING BREAK SHARK ATTACK. Det virker som et fint tilbud.

Spansk gys på festival

Under den kommende Copenhagen International Film Festival kan man se en spansk gyser, nemlig LOS ABANDONADOS (aka THE ABANDONED), instrueret af Nacho Cerdà. Desværre har festivalen fået den samme tåbelige idé, der plager andre lignende arrangementer, nemlig at horrorfilm kan man kun vise til midnatsforestillinger.

Sort jul

Glen Morgans remake af Bob Clark-klassikeren BLACK CHRISTMAS var ikke det store hit blandt fans og anmeldere. Nu rammer den de danske dvd-afspillere takket være Nordisk Film, der sender den på gaden lige op til jul, nemlig d. 27. november.

Advarsel! Stærke scener!

På forsiden af DYLAN DOG nr. 4 kan man læse denne splash: Advarsel: Indeholder meget voldsomme scener. Selve historien hedder noget så uskyldigt som "Erindringer fra usynlighedens verden", og på forsiden ser man noget, der kunne være en scene fra THE INVISIBLE MAN. Om advarslen blot er smart markedsføring er op til den enkeltes kvalmetærskel, men den får ikke for lidt med masser af blodige knivdrab i dette afsnit, der er en slags Den Usynlige Mand vs. Jack The Ripper. Desværre er det en meget forvirrende historie, hvor især det overraskende klimaks serveres på en særdeles kluntet måde. Tegningerne af Giampiero Casertano er gode, men alt i alt er det et DYLAN DOG på det jævne. Næste nummer er på gaden d. 5. oktober, hvor det gælder en spøgelseshistorie.

Gyser-æsker

Another World Entertainment har peppet deres hjemmeside op, så man bl.a. kan se alle de kommende udgivelser. I november kan man således få øje på både en kannibal-box og en zombie-box. Det kunne godt se ud som om, at selskabets tidligere udgivelser i disse serier (fire stk. i hver), nu klaskes sammen i et par æsker.

Endnu mere Sleazehound

Sleazehound er på banen med endnu en opdatering, denne gang uden noget bestemt tema, men med en del anmeldelser af dyre-horror, f.eks. THE BIRDS og SQUIRM.

Nerveflæsende mareridt

Danny Boyle og Alex Garlands 28 DAYS LATER fra 2002 blev en overraskende stor succes, ikke mindst i USA, og derfor var det naturligt at lave en sequel. Man har dog ikke ønsket bare at smide en banal fortsættelse på gaden for at score kassen, men har brugt en del tid på at få skrevet det helt rigtige manuskript. Nu er den her så, 28 WEEKS LATER, instrueret af spanieren Juan Carlos Fresnadillo.

Filmen begynder under det oprindelige udbrud af Rage-viruset, som skildres i den første film. Ægteparret Don og Alice bor sammen med en lille flok overlevende i et forskanset hus ude på landet. Parrets to børn er på skole i udlandet og er derfor i sikkerhed. Da en lille dreng kommer til huset slipper de inficerede ind (og man skal passe på med at kalde dem for zombier, selv om det nu engang er det nemmeste - det er jo tale om "meget sure mennesker", ikke zombier). Don flygter og overlader Alice til sin egen skæbne. 28 uger senere er den amerikanske hær rykket ind og er ved at befolke London igen, indtil videre i et isoleret distrikt i byen.

28 WEEKS LATER er et nerveflæsende mareridt, der sender dit blodtryk helt op i det røde felt

Alle eksperter hævder, at viruset er forsvundet. Don er en slags opsynsmand i et af højhusene, og han er lykkelig. da han langt om længe genforenes med børnene, Andy og Tammy. Han fortæller dem ikke hele sandheden om moderens forsvinden, men snart indhentes han af fortiden. Og viruset er stadig aktivt, og Andy og Tammy sendes efterfølgende ud på en mareridtsagtig flugt blandt skydegale amerikanske soldater og horder af smittede.

Styrken ved 28 DAYS LATER var netop de inficerede, der angreb med en forbløffende hast og en skræmmende grusomhed. Svagheden var, at tempoet ikke holdt igennem hele filmen, og derfor kom især slutningen til at virke lidt halvhjertet. 28 WEEKS LATER har også sine døde perioder, men det især i den første halve times tid, hvor vi lærer personerne at kende. Da fokus er på de to børn og deres kamp for at overleve, er der tale om en mere traditionel gyserfilm, men det gør ingenting. Horror-scenerne er ekstremt intense, og man rives med at den vanvittige stemning.

Splatterfreaks kan glæde sig over ganske store mængder blod, og jeg skal også lige nævne John Murphys flotte og effektive musik. Derfor er 28 WEEKS LATER samlet set en bedre film end 1'eren, og så kan man ikke få større ros i denne genre. Filmen er ude på engelsk dvd, og kan ses i de danske biografer fra d. 30. november. Uanset hvad, så glæd dig: 28 WEEKS LATER er et nerveflæsende mareridt, der sender dit blodtryk helt op i det røde felt.

28 WEEKS LATER, England-Spanien, 2007. Instruktion: Juan Carlos Fresnadillo. Medvirkende: Robert Carlyle, Rose Byrne, Jeremy Renner, Harold Perrineau, Catherine McCormack. Musik: John Murphy.

Vampyr-score på vej

Varèse Sarabande har annonceret, at de vil udgive Brian Reitzells score til David Slades vampyr-gyser 30 DAYS OF NIGHT. Cd'en kommer på gaden d. 23. oktober.

Så gik den uge...

...og jeg har fået en del ting hjem til samlingen. De 191 numre af FANGORIA har jeg allerede nævnt. Det er også blevet til en håndfuld soundtracks: NIGHT OF THE LIVING DEAD af Paul McCollough (1990-udgaven på en cd, der efterhånden er blevet svær at få fat i), CRYPT OF THE LIVING DEAD af Phillip Lambro, TROLL og THE ALCHEMIST/ZONE TROOPERS af Richard Band og KING KONG af Max Steiner. Endelig er det blevet til et par dvd-film, nemlig DRACULA: PRINCE OF DARKNESS og THE THING FROM ANOTHER WORLD.

A Night at the Opera

Dario Argentos OPERA fra 1987 er en af hans vildeste film, et hektisk mix af ekstreme vinkler, vanvittige ture med kameraet og grotesk vold. Den er ikke helt oppe at ringe blandt hans bedste film, men alt i alt er det en stor oplevelse at se denne film om den unge operasangerinde Betty, der ved et tilfælde får hovedrollen i Verdis "Macbeth". Hun bliver straks et hit, men en gal morder har en pervers fascination af hende, og udsætter hende for at skulle overvære det ene blodige mord efter det andet. Dette sker ved hjælp af en temmelig nervepirrende form for øje-tortur.

Som mysterium er OPERA temmelig håbløs, da man hurtigt gætter morderens identitet. Argentos brug af hård rock under mordscenerne er ikke helt så tåbelig som i PHENOMENA, bortset fra den syrede slutning, hvor "the hills are alive with the sound of heavy metal".

OPERA, Italien, 1987. Instruktion: Dario Argento. Medvirkende: Cristina Marsillach, Ian Charleson, Urbano Barberini, Daria Nicolodi, Coralina Cataldi-Tassoni. Musik: Brian Eno, Roger Eno, Steel Grave, Claudio Simonetti, Bill Wyman

Gyser uden puls

Jeg har ikke set Kiyoshi Kurosawas KAIRO fra 2001, men det er helt sikkert en af de film, jeg skal have samlet op - især efter at have set det amerikanske remake, PULSE. Wes Craven har været inde over manuskriptet og Jim Sonzero har instrueret historien om, hvordan en virus af dæmoner slippes løs via internettet og mobiltelefoner. Vi følger den studerende Mattie, hvis kæreste Josh er kommet i kontakt med den elektroniske ondskab, og snart er hele universitetet inficeret. Mange af scenerne med dæmonerne er ganske effektive, og hele filmen er holdt i dystre grå farver, der giver en god stemning. Men de enkelte elementer hænger bare ikke sammen, og samlet set er det en ret flad oplevelse, en film helt uden puls.

PULSE, USA, 2006. Instruktion: Jim Sonzero. Medvirkende: Kristen Bell, Ian Somerhalder, Christina Milian, Rick Gonzalez, Jonathan Tucker. Musik: Elia Cmiral

Mere nyt om CREEPSHOW

Jeg ved godt, at jeg allerede har skrevet om dette, men alligevel... Når en så fed udgivelse er på vej, så skal det markeres! Jeg taler selvfølgelig om 25 års jubilæums-udgaven af CREEPSHOW, der udkommer i England d. 22. oktober. Der bliver tale om en dobbelt-disc-udgivelse, bl.a. med et helt nyt kommentarlydspor med George Romero og Tom Savini.

Så er der en håndfuld slettede scener samt et 90 minutter langt "making of"-program. 90 minutter! Og så skulle selve filmen være i en meget lækker ny overførsel med optimal billedkvalitet. Jeg glæder mig som et lille barn til at få fat i denne dvd.

CAPTAIN KRONOS-musik

For nogle år siden udgav pladeselskabet GDI Records en stribe soundtracks fra de klassiske Hammer-film. Underligt nok stoppede udgivelserne og mange har undret sig over, hvor GDI Records blev af.

Helt døde er de dog ikke, da Buysoundtrax er gået i samarbejde med dem for at få endnu mere Hammer-musik ud på markedet. Første udgivelse er Laurie Johnsons musik til CAPTAIN KRONOS, VAMPIRE HUNTER fra 1974. Cd'en udkommer d. 14. september i et oplag på 2000 eksemplarer.

En pokkers masse FANGORIA

Disse tre kasser indeholder 191 numre af FANGORIA, en komplet stribe fra nr. 70 til nr. 260. Disse har jeg netop hentet fra en anden samler, der ikke havde plads til dem længere og derfor havde sat dem til salg via Den Blå Avis. Ud over at det er vildt hyggeligt at møde andre horror-fans, så var det herligt at få så mange blade hjem på én gang. Netop vægten gør, at disse blade er svære at købe via f.eks. eBay, da de fleste amerikanske og engelske samlere ikke vil sælge til andre end deres landsmænd. Jeg havde ca. 60 af disse blade i forvejen i min egen samling, så de kommer til salg på et senere tidspunkt, når jeg får dannet mig et overblik. Men indtil videre er det bare skønt at få så meget læsestof hjem i et hug!

SAW IV-site er oppe

Så er den officielle hjemmeside for SAW IV oppe, bl.a. med en trailer. Indtil videre er der ikke så meget at se, og jeg er lidt skeptisk efter den sløje 3'er. Men det er trods alt et ret cool univers SAW-filmene har bygget op, så lidt spændende er det alligevel. Opdatering: Siden for 4'eren findes ikke mere, så nu går linket til den officielle fanside.

PSYCHO-sommer

Jeg har været i PSYCHO-humør det meste af sommeren. I praksis betyder det, at jeg har læst Robert Blochs tre bøger: PSYCHO, PSYCHO II og PSYCHO HOUSE, har set alle fem film: PSYCHO, PSYCHO II, PSYCHO III, PSYCHO IV: THE BEGINNING og PSYCHO (1998), har lyttet til musikken til tre af filmene og har læst Stephen Rebellos bog ALFRED HITCHCOCK AND THE MAKING OF PSYCHO. Endelig har jeg set det "making of"-materiale, der har været på nogle af dvd'erne.

Det har ikke været den ultimative kavalkade. TV-piloten BATES MOTEL har jeg ikke opsporet i denne omgang (så den på vhs for mange år siden) og jeg har ikke tygget mig igennem alle de akademiske værker, der er skrevet om PSYCHO. Det er heller ikke så nemt at skaffe musikken til alle filmene, men det har alligevel været en stor fornøjelse at have været på rejse i universet omkring Hitchcocks mesterværk.

Det interessante ved PSYCHO er bl.a., at den er lavet af en instruktør under pres. Hitchcock havde ikke haft den voldsomme økonomiske succes med sine film sidst i 50'erne, og derfor var det risikoen værd at forsøge sig med en billig "shocker". Som den gode forretningsmand, han var, kunne Hitchcock godt se, hvordan f.eks. William Castle kunne lave det ene billige hit efter det andet - og så var han professionelt misundelig på den franske instruktør Henri-Georges Clouzot, der også i USA havde haft stor succes med LES DIABOLIQUES.

Derfor var det en oplagt manøvre for Hitch at købe retten til Robert Blochs roman for en slik og så lave sin egen sort-hvide "shocker" for lidt under en million dollar. Resultatet blev en af filmhistoriens bedste gysere, Hitchcocks mest vellykkede film og hans hidtil største økonomiske succes. Samtidig blev det også højdepunktet i Hitchcocks karriere - han nåede ikke siden at lave noget af en tilsvarende kvalitet.

PSYCHO II er en overraskende god sequel, der meget elegant fortsætter historien uden at miste fokus. Jeg er især vild med slutningen, der oser af stemning. III'eren er en slap affære uden gnist og nerve og det går for alvor galt med film nr. 4, der er produceret til TV. Gus Van Sants version fra 1998 må nok betegnes som remaket over alle remakes. Jeg gider ikke hyle med om, at det er forbudt at pille ved filmhistoriens klassikere, for det er spild af tid - alt vil med tiden blev genbrugt og genindspillet. Men Van Sant ville måske have haft en god sag, hvis han havde lavet en god film. Det gjorde han så bare ikke. 1998-versionen af PSYCHO er et ligegyldigt postmoderne makværk.

Robert Blochs tre bøger er underholdende læsning, selv om han havde mistet pusten, da han skrev nr. 3 i serien. Til gengæld er det ingen træthed at spore i nogen af de soundtracks, der findes fra filmserien. Bernard Herrmanns PSYCHO-musik er noget af det mest unikke i filmmusikkens historie, og det er bare et soundtrack, man skal eje. Jeg er nu også glad for Danny Elfman og Steve Barteks særdeles aggressive version fra 1998 - det eneste positive ved Gus Van Sants film.

Jeg ved at jeg kommer til at vende tilbage til PSYCHO-universet mange gange endnu, og jeg ved, at det vil blive en lige så stor oplevelse, som det har været i denne omgang. Jeg glæder mig allerede.

Dylan Dog slår til

Jeg var ikke udpræget begejstret for premiere-nummeret af den italienske tegneserie DYLAN DOG, der nu udkommer på dansk fra forlaget Shadow Zone Media. Historien var en tam giallo-inspireret sag, der ikke sagde mig noget. Nu har jeg læst de to følgende numre, og det er en markant mere positiv oplevelse.

Med zombier i nr. 2 og varulve i nr. 3 er vi i et mere klassisk horror-univers, og det er ganske fornøjeligt. Dylan Dog selv er stadig en arrogant skiderik, hvis evner som detektiv er lidt uldne. Det skyldes mere tilfældigheder, at han i det hele taget får opklaret noget. Hans assistent Groucho er grotesk irriterende, men det kan man vel vænne sig til. Af de to hæfter er nr. 3 klart det bedste med en fin variation over varulve-temaet, og så kan jeg godt lide Montanari og Grassanis tegninger. Ægte fan af serien bliver jeg aldrig, men den er sjov nok til at jeg gerne ofrer 49,95 en gang om måneden.

Den danske udgiver har valgt at slå bredt ned i den italienske serie. Nr. 1 var lig med nr. 72 i Italien, mens nr. 2 er hentet fra den italienske nr. 1. Og nr. 3 var faktisk også nr. 3 i Italien. Er De forvirret? Det vil De måske også være på fredag, når DYLAN DOG nr. 4 udkommer. Den stammer fra den italienske nr. 19 og handler tilsyneladende om en usynlig mand.

Hov, SAW IV!

SAW IV står på Cinemaxx' hjemmeside med en premiere d. 2. november, blot en uge efter den amerikanske. Det skulle ikke undre mig om den når at blive rykket, men for en gangs skyld ville det måske være smart af filmselskabet at få den ud i bifferne, før vi har set den på udenlandsk dvd.

En gyser om dagen

Her er en sjov blog: Horror Movie A Day. Den skrives af Brian (som jeg tror er lig med BC eller Brian Collins fra hjemmesiden Bloody Disgusting. Ikke alene ser han mindst én gyser om dagen - han skriver også en anmeldelse om dagen!

Brutal Argento-film

Mange fans betragter PROFONDO ROSSO som Dario Argentos absolutte mesterværk, men jeg er ikke helt enig. Af hans giallofilm synes jeg at TENEBRE vinder på målfoto, men der er under alle omstændigheder tale om film af en meget høj kvalitet. PROFONDO ROSSO er den første af Argentos film, hvor han for alvor slipper sit visuelle festfyrværkeri løs, hvor han er blevet så selvsikker, at han kaster sig ud i vilde eksperimenter med kameraet og med farverne. David Hemmings er virkelig god i rollen som pianisten, der trods sin usikkerhed forsøger sig som detektiv, da en synsk kvinde myrdes i den opgang, hvor han bor. Med sig har han en rapkæftet journalist, herligt spillet af Daria Nicolodi.

Plottet peppes op med brutale mord og vidunderlig komik. Klimaks, hvor morderen afsløres, er mesterligt, men selve mysteriet er ikke helt så interessant som i TENEBRE, og derfor kommer den ikke længere op på min personlige hitliste. Jeg genså PROFONDO ROSSO på den amerikanske region 0-udgave fra Blue Underground (der er lig med den tidligere dvd fra Anchor Bay), hvor man får den komplette og ucensurerede version af filmen. Jeg kunne forestille mig at den kommende danske dvd fra Another World Entertainment også vil indeholde denne version.

PROFONDO ROSSO, Italien, 1975. Instruktion: Dario Argento. Medvirkende: David Hemmings, Daria Nicolodi, Gabriele Lavia, Macha Méril, Eros Pagni. Musik: Giorgio Gaslini, Goblin.

Stort og småt om soundtracks

* Naxos har netop udgivet Hans J. Salter og Paul Dessaus fantastiske score til HOUSE OF FRANKENSTEIN fra 1944. Der er tale om en flot indspilning fra midten af 90'erne med William Stromberg som dirigent for Moskvas symfoniorkester. Soundtracket udkom i 1995 på Marco Polo, men er nu genudgivet på Naxos til en sympatisk pris. * Perseverance Records har netop lavet en aftale med Richard Band om at udgive hans musik til MUTANT fra 1984 (filmen hed NIGHT SHADOWS i biograferne). Musikken har tidligere været ude på cd fra Intrada, men Perseverance har lovet at krydre deres udgivelse med en overraskelse. * Screen Archives har for tiden tilbud på en flot dobbelt-cd med fire horror-scores af Gerald Fried. THE RETURN OF DRACULA hedder den, og du kan få den for bare 25 dollar.