søndag den 30. november 2008

SAW V kommer på dvd til januar

Det er ikke mere fem uger siden, SAW V havde premiere i biograferne, men man er allerede i fuld gang med at slå på tromme for dvd-udgaverne. Det er Lionsgate Home Entertainment i USA, der kommer først med intet mindre end fire forskellige udgivelser: En "rated" udgave (hvilket formentlig er lig med biograf-versionen), et "unrated director's cut" på en dvd med en hel masse ekstramateriale og en "unrated collector's edition" med noget ekstra samler-gøgl. Hertil kommer også en Blu-ray-udgave, der indeholder en digital kopi. Alt dette vil være på gaden den 20. januar. Herhjemme må vi vente til den 3. marts, hvor Scanbox lancerer filmen på dvd og Blu-ray.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar