lørdag den 11. april 2009

Nu genopstår CREEPY for alvor

Ud over de fantastisk flotte genoptryk af CREEPY og EERIE, så har Dark Horse jo også planer om en helt ny stribe af hæfter, inspireret af de klassiske serier. Det bliver alvor fra den 15. juli, hvor det første nummer af CREEPY COMICS kommer på gaden. Her vil Angelo Torres, Dan Braun, Michael Woods, Saskia Gutekunst, Neil Kleid, Brian Churilla, Jason Shawn Alexander, Joe Harris og Bernie Wrightson prøve at skræmme livet af dig. Hæftet er på 48 sider og er naturligvis trykt i sort/hvid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar