tirsdag den 28. april 2009

Sjælden H.P. Lovecraft-musik på vej

Det er meget spændende – og dyrt – at samle på horror-soundtracks for tiden. Den ene interessante titel efter den anden bliver gravet frem fra arkiverne og udgives i imponerende kvalitet.

Nu er det La-La Land Records, der er på banen med musikken fra THE DUNWICH HORROR fra 1970 – en AIP-produceret H.P. Lovecraft-filmatisering, der fik sit musikalske lydspor fra Les Baxter. Musikken har været udgivet på en lp, men cd-udgaven indeholder 20 minutter ekstra, der ikke har været ude før. Liner notes er skrevet af soundtrack-eksperten Jeff Bond. THE DUNWICH HORROR udkommer den 12. maj i et oplag på 1200 eksemplarer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar