fredag den 15. maj 2009

Billige kryb i massevis

Jeg synes, det er sjovt at se billige dyre- eller naturen går amok-gysere. Pudsigt nok er det en genre, der aldrig går af mode, og især i de senere år er der kommet virkelig mange titler. Det er det amerikanske selskab RHI Entertainment (det tidligere Hallmark Entertainment), der har produceret mange af dem. De er så blevet sendt på især Sci-Fi Channel og er siden udkommet på dvd fra Genius Entertainment. Enkelte af filmene nåede at komme på dvd, før de blev sendt på tv, men så fik man den ide at markedsføre dem under en fælles titel, nemlig Maneater Series. Og det må åbenbart være lidt af hit, for der findes nu hele 15 titler i serien.

Fælles for dem er trivielle manuskripter og sølle special effects. I mange af dem har man en tidligere stjerneskuespiller på rollelisten, der lige skal have hentet lidt ekstra håndører hjem til huslejen. Det kan også være en ung wannabee, der endnu ikke har lært at skelne gode manuskripter fra dårlige. Her er lige en handy Maneater Series-oversigt, listet efter filmenes dvd-release:
BLOOD MONKEY (Robert Young, 2007. Superstjerne: F. Murray Abraham. Trussel: Aber).
IN THE SPIDER'S WEB (Terry Winsor, 2007. Superstjerne: Lance Henriksen. Trussel: Edderkopper).
MANEATER (Gary Yates, 2007. Superstjerne: Gary Busey. Trussel: Tiger).
CROC (Stewart Raffill, 2007. Superstjerne: Michael Madsen. Trussel: Krokodille).
EYE OF THE BEAST (Gary Yates, 2007. Superstjerne: James Van Der Bek. Trussel: Blæksprutte).
GRIZZLY RAGE (David DeCoteau, 2007. Superstjerne: Tyler Hoechlin. Trussel: Grizzlybjørn).
SOMETHING BENEATH (David Winning, 2007. Superstjerne: Kevin Sorbo. Trussel: Slim).
THE HIVE (Peter Manus, 2008. Superstjerne: Tom Wopat. Trussel: Myrer).
SHARK SWARM (James A. Contner, 2008. Superstjerne: Darryl Hannah. Trussel: Hajer).
VIPERS (Bill Corcoran, 2008. Superstjerne: Tara Reid. Trussel: Slanger).
YETI (eller YETI: CURSE OF THE SNOW DEMON, Paul Ziller, 2008. Superstjerne: Carly Pope. Trussel: Den afskyelige snemand).
SWAMP DEVIL (David Winning, 2008. Superstjerne: Bruce Dern. Trussel: Sump-uhyre).
BLACK SWARM (David Winning, 2007. Superstjerne: Robert Englund. Trussel: Hvepse).
SEA BEAST (eller TROGLODYTE, Paul Ziller, 2008. Superstjerne: Miriam McDonald. Trussel: Undervands-monster).De seks første film er også udkommet i to samleboxe med tre film i hver. Den eneste af seriens film, der indtil videre ser ud til at være udgivet i Danmark, er SHARK SWARM.

4 kommentarer:

  1. Jeg var godt nok flere gange ved at falde i søvn til den dybt elendige tv-film "Shark Swarm". Ikke desto mindre er jeg sikker på, at truslen er hajer, ikke myrer ;-)

    SvarSlet
  2. Du har selvfølgelig ret. Jeg har straks rettet fejlen.

    SvarSlet
  3. Der burde laves en dansk dyregyser, hvor muterede mink og ræve undslipper fra burene på en pelsfarm og går til angreb på deres bødler!

    SvarSlet
  4. ...eller grise, drevet til vanvid af at have spist foder indeholdende kemisk affald.

    SvarSlet