søndag den 2. august 2009

Dvd-gys uge 32 - 2009

Jeg kan ikke helt gennemskue AWE's datoer, men nogle forhandlere har allerede disse tre titler på lager, mens andre først angiver den 11. august som udgivelsesdato. Anyway, hold øje med disse ude i butikkerne:
  • PRISON (Amerikansk gyser fra 1988, instrueret af finske Renny Harlin og med Viggo Mortensen i hovedrollen. Der er et interview med Harlin med på dvd'en. Udgives af Another World Entertainment).
  • LES RAISINS DE LA MORT (Jean Rollin-film fra 1978. Hedder GRAPES OF DEATH på omslaget. Udgives af Another World Entertainment).
  • LA VAMPIRE NUE (Jean Rollin-film fra 1970. Hedder THE NUDE VAMPIRE på omslaget. Udgives af Another World Entertainment).
Lidt på kanten af genren kommer THE KILLING ROOM af Jonathan Liebesman fra Scanbox. Det ligner mest en thriller, selv om den i anmeldelser sammenlignes med SAW. Ellers er det en uge med genudgivelser, hvor de to ALIEN VS. PREDATOR-film, de to JOY RIDE-film (også kendt som ROADKILL) samt 28 DAYS LATER/28 WEEKS LATER skulle komme i sampak-udgaver til en fornuftig pris. Og så er det i næste uge, at Midget Entertainment udgiver Stephen King-thrilleren DOLAN'S CADILLAC, hvor man kan vælge enten at få 1408 eller THE MIST med i købet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar