torsdag den 29. oktober 2009

Et par ord om den nye THE WICKER MAN

Jeg har lige set Neil LaButes 2006-udgave af THE WICKER MAN, der er et remake af Robin Hardys engelske klassiker fra 1973. En anmeldelse magter jeg ikke at skrive, men jeg vil alligevel lige knytte et par kommentarer til den.

Plottet i de to film er stort set det samme: En politimand tager ud til en ø for at finde en forsvunden pige. Da han når frem, kender ingen til pigen. Øen er et lukket samfund, hvor indbyggerne har deres egne regler og ritualer og alle gør alt for ikke at hjælpe politimanden. Det ender selvfølgelig dramatisk...

Det "interessante" ved Neil LaButes version er alt det, der er taget ud i forhold til originalen:
  • Musikken: Den gamle THE WICKER MAN er dybest set en musical, fordi sang og dans er en del af kulturen på øen. Det skaber sammenhold og det styrker og understreger de ritualer, som beboerne udfører. I den nye udgave er sangene væk.
  • Ritualerne: Selv om konflikten i begge film er sidste års dårlige høst, har beboerne i den gamle THE WICKER MAN ikke glemt deres tro og de ritualer, der hører til dagligdagen. I den nye udgave går alle bare forvirret rundt og det virker som om, at troen kun er noget, der skal praktiseres ved særlige højtider.
  • Fællesskabet: I den gamle THE WICKER MAN præsenteres vi for et samfund, hvor alle er lige og hvor begge køns styrker anerkendes. Den nye film handler om et matriarkalsk samfund, hvor mændene er nogle sølle skvat og hvor kvinderne er dominerende. Det virker som en våd feministisk drøm, men disse kvinder er bare mærkelige. Måske er de stærke, men de er dæleme også sindssyge.
Som sagt, jeg gider ikke anmelde dette makværk. Men hvis man tager så meget ud af den originale udgave af historien - hvorfor laver man så et remake, når det eneste, man har at fylde i, er en Nicolas Cage, der kører på autopilot?

4 kommentarer:

  1. "Den nye film handler om et matriarkalsk samfund, hvor mændene er nogle sølle skvat og hvor kvinderne er dominerende. Det virker som en våd feministisk drøm, men disse kvinder er bare mærkelige. Måske er de stærke, men de er dæleme også sindssyge."

    Lyder som en parodi på danske feminister og deres bløde mænd!

    SvarSlet
  2. Det er ikke helt ved siden af...

    SvarSlet
  3. For det første, er jeg vild glad for at have fundet din blog. Er selv gyser fanatiker og det er altså slet ikke tosset med en blog som omhandler lige alt det! :)

    For det andet, har jeg også set denne film og er meget skuffet. Jeg vil ikke kalde det gys og skuespillet, plottet, ja det hele halter.

    Jeg satser på at få set den originale istedet også selvom jeg ikke er vild med musicals.

    Når man laver en remake, skal man virkelig være sikker man kan yde filmen retfærdighed. Og oftest falder disse film helt igennem og flopper. Det kan godt være man kan inkludere mere avancerede speciel effects, men det betyder ikke den bliver bedre.

    Af samme grund og også fordi jeg godt kan lide de åbne slutninger, som lader noget til fantasien, valgte jeg ikke at se den amerikanske Ring I eller II.

    Jeg så de oprindelige istedet som uden tvivl er nogle af de bedste gysere jeg har set.

    Nå men kan du have det!

    SvarSlet
  4. Til Anonym: Mange tak for de rosende ord. Ja, den nye THE WICKER MAN er noget hø. Det er bestemt værd at se den gamle udgave, selv om det er en yderst speciel og meget bizar oplevelse. Det er først i de sidste scener, at det går op for en, at det er en gyser.

    Remakes er en diskussion for sig. Jeg kan dog anbefale dig at give den første amerikanske udgave af THE RING en chance - den er altså ret god.

    SvarSlet