torsdag den 1. oktober 2009

JENNIFER'S BODY vises frem til Halloween

Meget tyder på, at JENNIFER'S BODY får en lille chance for at blive vist frem i en dansk biograf. Filmselskabet har ellers udskudt/droppet en premiere her i landet, men den popper lige op omkring Halloween. Nordisk Film har vist endnu ikke officielt annonceret et Halloween-arrangement, men hvis man på Kino kigger på fredag den 30. oktober, vises ZOMBIELAND, JENNIFER'S BODY og PARANORMAL ACTIVITY alle kl. 23.59 i Palads i København.

ZOMBIELAND vil allerede have haft premiere på det tidspunkt, mens PARANORMAL ACTIVITY er en forpremiere. Og så kunne dette være den eneste mulighed for at se JENNIFER'S BODY. BioCity Århus viser også Halloween-film den 30. oktober, men uden JENNIFER'S BODY. Den kommer til gengæld på besøg i Smilets By onsdag den 4. november.

4 kommentarer:

  1. Uh, det lyder godt at den kommer til Århus. Ved du om det også bliver i BioCity?

    SvarSlet
  2. Ja, man kan allerede nu bestille biletter på Kino-hjemmesiden.

    SvarSlet
  3. Er det 100% sikkert at den kommer til odense den 4/11

    SvarSlet
  4. Der er intet, der sikkert i denne verden, bortset fra døden. Nej, JENNIFER'S BODY vises i Århus den 4/11 - jeg kan ikke umiddelbart se, at den også dukker op i Odense.

    SvarSlet