tirsdag den 27. oktober 2009

Skal man glæde sig til CABIN FEVER 2?

Jeg kunne godt li' den første CABIN FEVER fra 2002. Eli Roths debutfilm havde en masse energi og kærlighed til genren, der gjorde, at man kunne tilgive de mange åbenlyse svagheder. En fortsættelse har været meget længe undervejs. Allerede i 2007 kom optagelserne i kassen, men først nu er CABIN FEVER 2: SPRING FEVER blevet klar.

Ifølge instruktøren Ti West har det været en barsk omgang, fordi Lionsgate åbenbart har klippet filmen færdig uden at involvere ham. Han ville derfor gerne have gemt sig under Alan Smithee-pseudonymet, men nu er han så ikke lige medlem af Directors Guild of America og de har i øvrigt også mere eller mindre taget livet af det berømte dæknavn.

Anyway, CABIN FEVER 2: SPRING FEVER havde endelig verdenspremiere forleden ved Screamfest Horror Film Festival i Hollywood, og nu ser det ud til, at den kommer ud til det store publikum til februar. Det bliver så på dvd. Det er nok ikke en film, der har de samme kvaliteter som Eli Roths original, men jeg vil da gerne se den.

3 kommentarer:

  1. Well, IMDB anbefaler, til dem der kan lide CF2, at se Creepshow 2 og Elm Street 4 - og High School Musical 3... Enten er der en del sang og dans i skoven i CF2, eller også er der virkelig sket noget med High School Musical serien efter 2eren...

    SvarSlet
  2. Jeg håber på spandevis af sang og dans.
    Kan lige se for mig hvordan alle de smittede bryder ud i " Am down with the sickness" - mens de danser rundt i ring

    SvarSlet
  3. HIGH SCHOOL CABIN MUSICAL FEVER? Hmm... det lyder som et koncept, der vil frem!

    SvarSlet