onsdag den 4. november 2009

JENNIFER'S BODY kommer på dvd

For en lille uges tid siden slap det ud, at gyserkomedien JENNIFER'S BODY ville udkomme på dvd og Blu-ray i USA den 29. december. Nu har hjemmesiden VideoETA fået fat i det første bud på, hvordan forsiden kommer til at se ud. Ekstramateriale er endnu ikke annonceret, men der skulle i det mindste være tale om en unrated version. JENNIFER'S BODY har ikke gjort det særlig godt i biograferne.

Indtil videre har den indspillet omkring 16 millioner dollar i USA og ca. 2,5 millioner dollar i resten af verden. JENNIFER'S BODY kostede 16 millioner dollar at lave, så det ser fornuftigt ud på papiret, men hertil kommer markedsføringsomkostninger og alt det løse, så den er ikke i nærheden af at have tjent sig ind endnu. Den nåede heller ikke at få biografpremiere herhjemme, men blev vist ved et par særforestillinger i København og Århus.

1 kommentar:

  1. Wee, jeg skal ind og se den i aften i Århus. Jeg har skruet mine forventninger til gys godt ned. Men mon ikke der et god grin eller to gemt i den?

    SvarSlet