søndag den 6. december 2009

Uhygge i hemmelighedernes hus

DC har udsendt endnu et genoptryk af gamle THE HOUSE OF SECRETS-hæfter i deres sort/hvide Showcase-serie. Denne gang får vi nr. 99 til 119, der kom i årene 1972 til 1974. Det var lige i den periode, hvor DC og Marvel virkelig havde gang i deres horror-titler, og det kan man mærke på historierne i denne samling. Generelt er niveauet meget højt og manuskripterne er presset helt ud til kanten af det, man kan tillade sig i et Comics Code-godkendt hæfte.

Alle de gode tegnere fra den periode er med - ikke mindst en stribe ganske grumme indslag af Alfredo Alcala. Eneste anke er, at man nok har nået grænsen for hvor tyndt papir, man kan trykke disse opsamlinger på. Nok skal de være billige, men dette er lige billigt nok. Nu har vi fået tre bind med THE HOUSE OF MYSTERY og to bind med THE HOUSE OF SECRETS. Det er 2500 sider klassisk tegneserie-horror! Wow!

Læs også...
Kom ind i hemmelighedernes hus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar