fredag den 5. marts 2010

PET SEMATARY-remake på vej

Dagens mærkelige nyhed kommer fra The Hollywood Reporter. Her kan man læse, at Matt Greenberg har overtaget manuskript-arbejdet på det kommende PET SEMATARY-remake. Nu havde jeg helt blanket ud, at man ville lave et remake, for det har åbenbart været længe undervejs. Tidligere har Mike Werb og Michael Colleary forsøgt sig med et manuskript. Matt Greenberg har tidligere arbejdet på bl.a. HALLOWEEN H20: 20 YEARS LATER og 1408, så han kender til genren. Men hvorfor i alverden laver de en ny udgave af PET SEMATARY? Mary Lamberts version fra 1989 er jo fremragende.

4 kommentarer:

  1. Nicolas Barbanofredag, 05 marts, 2010

    "Men hvorfor i alverden laver de en ny udgave af PET SEMATARY?"

    Der er utvivlsomt masser af nye ideer at vælge imellem overalt i verden, også i Hollywood, men det er nemmere at få en gammel, bevisligt velgungerende ide finansieret, frem for en ny og risikabel, ligesom det er lettere at markedsføre og få opmærksomhed omkring en ny udgave ef en gammel klassiker. Derfor kommer der mange gentagelser fra Hollywood, ligesom alle andre steder, hvor kunstnere er afhængige af finansiering og markedsføring.

    SvarSlet
  2. Men selv om det er lettere at få penge til en "gammel traver", så undrer det mig lidt, at man i Hollywood synes, at tidsånden er den rette at lave en ny PET SEMATARY i. Finanskrise, Irak-krig, global opvarmning og så videre... Yes, vi kører lige med en film om døde børn, der vender tilbage fra graven. Nå, men Stephen Kings bog er jo en solid historie, så i hænderne på den rette instruktør kan det sikkert blive til en hæderlig film.

    SvarSlet
  3. Hvordan kan det undre dig, når man ser på den nuværende bølge af bl.a. zombiefilm, hvoraf indtil flere både direkte og indirekte omhandler krig - og i det hele taget skildrer en usikker fremtid?
    Der er altid et marked for film, samtiden kan spejle sig i.
    For mig at se er det oplagt at lave en genindspilning netop nu. Desuden kan man jo altid vælge at holde sig til originalen.

    SvarSlet
  4. Well, nu ser jeg ikke lige nødvendigvis PET SEMATARY som en zombiefilm, men det element kan man selvfølgelig skærpe - og man kan også sagtens lægge en soldater/Irak-vinkel ind i historien. Nu får vi se... men jeg tror ikke meget på projektet.

    SvarSlet