fredag den 30. juli 2010

Vi præsenterer... fra producenterne af SAW

Her er endnu et eksempel på virkelig desperat markedsføring. From the producers of SAW kan man læse på denne forside af THE TORTURED, som E1 Entertainment udgiver på dvd og Blu-ray i England den 18. oktober. De pågældende producenter er Oren Koules og Mark Burg og de har ganske rigtigt været med på hele SAW-serien. Men i hvor høj grad de har trukket i trådene på THE TORTURED, er lidt mere vanskeligt at gennemskue. Der er nemlig hele 16 mennesker, der på den ene eller den anden måde har været producenter på THE TORTURED. Nå, men derfor kan det jo godt være en god film. Robert Lieberman har instrueret efter et manuskript af Marek Posival - en af de 16 producenter på filmen. Kilde: Home Cinema

Ingen kommentarer:

Send en kommentar