tirsdag den 3. august 2010

Ny og gammel PREDATOR-musik på cd

Hvis man har set den nye PREDATORS, vil man have lagt mærke til musikken af John Debney - ikke alene fordi det er et ret solidt og dynamisk score, men også fordi Alan Silvestris musik fra den originale film bliver flittigt citeret. Hvis man har lyst til at grave lidt dybere i dette soundtrack, så udkom det på cd i sidste uge fra La-La Land Records.

Men så er der selvfølgelig også Alan Silvestris score til If it bleeds, we can kill it-klassikeren fra 1987. I 2003 udgav Varèse Sarabande et soundtrack i bare 3000 eksemplarer og det er selvfølgelig udsolgt for længst - og nu kan man finde det helt vildt dyrt på eBay. Og dog... for i nat annoncerede Intrada en genudgivelse af dette fantastisk score - og det skulle være med endnu bedre lyd end på Varèse-udgaven. Oplaget er igen på 3000 eksemplarer, så man skal nok skynde sig lidt, hvis man vil have fat i det.

2 kommentarer:

  1. Debney´s score til den nye var rigtig godt, så det er MEGET tænkeligt at den skal hjem på hylden...

    SvarSlet
  2. Jeg skal bestemt også have Debneys score på et tidspunkt, men det haster ikke, da det ikke er en limited edition.

    Til gengæld er Silvestris PREDATOR allerede udsolgt fra Intrada, så man skal ud til alle de andre forhandlere for at finde den, så...

    SvarSlet