søndag den 5. september 2010

Hmm, det monster minder mig om noget...

Det er lidt underligt, at man ikke kan lave en film om nogle mennesker på flugt fra monstre i lange korridorer uden pinedød at skulle efterligne ALIEN. Den australske gyser THE DARK LURKING af Gregory Connors ser ud til at lide af dette syndrom. Det skal dog nævnes, at den åbenbart også låner fra RESIDENT EVIL-filmene, så det er åbenbart en solid omgang kopi-miskmask. THE DARK LURKING udkommer på dvd i USA den 12. oktober fra Epoch Cinema. Kilde: Dread Central

1 kommentar:

  1. Monsteret fra "Alien"-serien optræder også i den danske horror-kortfilm "Creature" (Henrik Mikkelsen, 1987), som jeg tilfældigvis så i går aftes. Den foregår dog ikke i "lange korridorer" men på et værksted i Randers.

    SvarSlet