onsdag den 15. september 2010

Minianmeldelse: BLOOD FROM THE MUMMY'S TOMB

Den sidste mumiefilm fra Hammer-studierne forsøger at skjule den kluntede historie og de billige kulisser med masser af scener, hvor Valerie Leons talentfulde kavalergang optræder. Et par vellykkede scener og lidt solid atmosfære kan det da blive til undervejs, men fans af genren vil være skuffede over, at vi end ikke ser skyggen af en indtørret mumie. BLOOD FROM THE MUMMY’S TOMB blev til under vanskelige vilkår, bl.a. døde instruktøren Seth Holt under indspilningen, så måske blev Hammer ramt af mumiens forbandelse. BLOOD FROM THE MUMMY'S TOMB, England, 1971. Instruktion: Seth Holt, Michael Carreras.

2 kommentarer:

  1. "Blood from the Mummy's Tomb" er min absolutte favorit af alle Hammers mumiefilm, og ikke kun på grund af "Valerie Leons talentfulde kavalergang"! Manuskriptet af Christopher Wicking er måske hans bedste (selvom andre vil foretrække "Scream and Scream Again"), og takket være en begavet præstation fra James Villiers som skurken kan jeg sagtens undvære en "rigtig" mumie!

    SvarSlet
  2. Nu mangler jeg stadig at se THE MUMMY'S SHROUD af Hammer-mumierne, men indtil videre er stillingen 1 til god (THE MUMMY) og 2 til kedelig (THE CURSE OF THE MUMMY'S TOMB, BLOOD FROM THE MUMMY'S TOMB).

    SvarSlet