mandag den 25. oktober 2010

Min skrækkelige iPod

Jeg elsker at høre horror-soundtracks, men er i løbet af dagen sjældent i en situation, hvor det giver mening at lytte til dem på en iPod. Kunne f.eks. aldrig finde på at cykle rundt i København med Bernard Herrmanns skrigende PSYCHO-strygere i ørerne. Så da min seneste bærbare afspiller knækkede ned for et par år siden, købte jeg ikke straks en erstatning.

Men forleden overtog jeg så en aflagt iPod Nano. Den er jeg stille og roligt ved at fylde op med gysermusik - for i det mindste at have den liggende, når der er mulighed at nyde den bærbare musik. I sidste uge havde jeg f.eks. noget brænde, der skulle flækkes, og her var det en stor fornøjelse at lytte til Pino Donaggios PIRANHA og Stelvio Ciprianis PIRANHA II. Og skal man feje blade sammen, så kan John Harrisons CREEPSHOW-musik anbefales.

7 kommentarer:

  1. Hahaha, du er sindsyg :-)

    SvarSlet
  2. Hahaha, det er du også :-)

    SvarSlet
  3. Yes vi er - på den fede måde!
    Og super med Facebooksiden - blir sjovt at se den udvikle sig!

    SvarSlet
  4. Hej Søren,

    Det er en lettere bekymrende tanke, at du tager i sommerhuset med din familie og hører horror-soundtracks, mens du svinger med øksen. Men ok.

    Prøv dog eventuelt at undgå musikken fra film såsom "Friday the 13th", "The Shining", "Tenebre", "Dread", "The Stepfather" og "So I Married an Axe Murderer"! ;-)

    SvarSlet
  5. Til Thomas: Ja, det er meget sjovt med det der Fjæs som et supplement, men det vil fortsat være bloggen, der er det primære.

    Til Nicolas: Nu er det strengt taget en flækhammer, jeg bruger mest - et redskab, jeg vist aldrig har set i en horrorfilm. Men nu bruger jeg også motorsaven en del og har den nye TEXAS CHAINSAW MASSACRE-musik lagt ind på iPod'en, så... gisp!

    SvarSlet
  6. Hej Søren. Hvor er søgefunktionen af? Skulle til at søge efter indlæg relateret til den nye Piranha film, men jeg synes ikke at kunne finde søgefunktionen på bloggen?

    SvarSlet
  7. Jeg fjernede søgefeltet, fordi det ikke virkede og fordi Blogger åbenbart havde fået fixet det søgefelt, der ligger øverst til venstre på siden. Men nu virker det ikke så godt længere, så heldigvis er den gamle søgefunktion kommet tilbage i Bloggers gadget-bibliotek... Så den har I nu (indtil den eventuelt knækker ned igen).

    SvarSlet