mandag den 1. november 2010

SAW 3D skærer sig vej til en førsteplads

SAW 3D har skåret sig vej til en førsteplads på den amerikanske biograf-hitliste. Det viser de foreløbige beregninger. Filmen har omsat for 22,5 millioner dollar i 2808 biografer. Med de forpremierer, der kørte torsdag aften, ser tallet ud til at være 24,2 millioner dollar. Det er bedre end 6'eren, der klarede sig virkelig sløjt i bifferne, men ikke helt så godt som tidligere SAW-premierer. Nu har en pæn portion af biograferne rent faktisk også vist filmen i 3-D, så her har man hentet lidt ekstra på en højere billetpris.

SAW 3D skubbede sidste uges 1'er, PARANORMAL ACTIVITY 2, ned på en andenplads på hitlisten. Den hentede 16,5 millioner dollar i denne weekend og har nu omsat for næsten 66 millioner dollar - alene i USA. Det er temmelig flot - især når man tænker på, at filmen kostede sølle 3 millioner dollar at lave. Kilde: Box Office Mojo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar