fredag den 29. april 2011

Endnu en R.L. Stine-film på vej

Det er langt fra alle projekter, der annonceres i Hollywood, som rent faktisk bliver til noget. Sådan er det f.eks. med den GOOSEBUMPS-film efter R.L. Stines populære bøger, som af og til er blevet nævnt som en produktion, der var undervejs fra filmfabrikken. Nu har Gotham Group købt en option på filmrettighederne til en af R.L. Stines kommende bøger. Den hedder IT'S THE FIRST DAY OF SCHOOL... FOREVER!, der udkommer i USA til juli.

Bogen handler om 12-årige Artie, der skal begynde i en ny skole. Det bliver en rigtig møgdag, men desværre fanges han i en tidslomme, så han genoplever den samme dag igen og igen - altså en slags GROUNDHOG DAY, bare i et horror-univers. Kilde: Bloody Disgusting

Ingen kommentarer:

Send en kommentar