torsdag den 21. april 2011

Er det i orden, at en instruktør ødelægger sin egen film (som f.eks. DRACULA fra 1979)?

I aftes viste DR2 John Badhams DRACULA fra 1979 - det er den med Frank Langella i titelrollen. Nu kan man ikke klage over, at dansk TV viser en rigtig god vampyrfilm, men der var dog lidt summen i det elektroniske fan-miljø om hvilken version, DR2 ville præsentere. John Badham havde i sin tid ønsket at optage DRACULA i sort/hvid, men det ville filmselskabet ikke være med til. Derfor er biografudgaven i Technicolor.

Da filmen så skulle udgives på laserdisc, fik instruktøren endelig lov til at gribe ind. Selv om farverne ikke helt blev fjernet, så er de tonet så meget ned, at filmen sine steder næsten fremstår som en sort/hvid produktion. Den afblegede version er også den, man kan få på dvd. Og det var bestemt heller ikke en farveeksplosion, der kom ud af skærmen i løbet af de par minutter, jeg kiggede på DRACULA på DR2 i går.

Nu har der i historien været mange eksempler på uenigheder mellem filmselskaber og instruktører om, hvordan filmene skulle se ud, klippes, castes og/eller fortælles. I grove tilfælde er instruktøren blevet sat helt uden for indflydelse, og så har filmselskabet ellers bare gjort arbejdet færdigt.

Vi er nok tilbøjelige til at forsvare instruktørens ret til at være en kunstner, der bestemmer over sit værk - og hele director's cut-bølgen har da også givet spændende og dynamiske nye oplevelser af mange film. Men det kan føre til tåbelige eksempler som netop Badhams DRACULA, hvor jeg bestemt hellere vil se den originale udgave med knald på farverne.

Man skulle ellers tro, at netop dvd-mediet (og nu også Blu-ray) ville åbne muligheden for, at man kunne købe en udgave, hvor man selv kunne vælge - men i dette tilfælde er den farvestrålende version af John Badhams DRACULA nærmest forsvundet fra Jordens overflade (bortset fra de gamle biografprint og vhs-kopier, der måtte gemme sig rundt omkring). Men det kan da være, at det kommer en dag. Indtil da må vi nøjes med dvd-udgaverne. Jeg har den engelske dvd, der endda er i det forkerte format (1.78:1) - så samlingen skal opgraderes med den amerikanske dvd en dag. Men det er altså stadig en film i pseudo-sort/hvid.

8 kommentarer:

  1. Det er lykkedes mig at være i besiddelse af tre DVD-udgivelser: Den oprindelige amerikanske, den engelske og den franske. Af en eller anden grund indeholder den engelske DVD ikke den dokumentar, som er med på den tyske og franske, og derfor slog jeg til, da jeg fandt den franske til nogle få euro i Paris... Men en udgivelse med begge udgaver i korrekt format plus ekstramateriale - og også gerne en genudgivelse af det uopdrivelige soundtrack - vil være velkomment :-)

    SvarSlet
  2. Ville bestemt være dejligt med den originale udgave på dvd/blu-ray også, eller som du siger i en dobbeltudgave.

    Om det er ok for en instruktør at ødelægge sin egen film på den måde er svært at sige, fra instruktørens synspunkt er hans film jo ofte en stykke kunst mens filmselskabet bag ofte tænker på den som en produkt de skal tjene penge på og seeren ser det både som kunst og underholdning og et produkt.

    SvarSlet
  3. @Niels: En genudgivelse af John Williams' score ville være rigtig godt - og det ville være endnu bedre med en expanded edition.

    @Apokalyptisk: Det er nok lidt mere komplekst end som så. Jeg kan ikke udstå director's cut af BLADE RUNNER, men i en lang periode var det det eneste, man kunne få. Om filmselskabet så har holdt den originale udgave tilbage at pumpe forventningen op, så salget blev endnu vildere, da den endelig blev tilgængelig, er ikke til at vide.

    SvarSlet
  4. Det er fint nok, at en kunstner laver nye versioner af et værk, men at gøre den oprindelige version utilgængelig for et publikum, der holder af det, er tarveligt. John Badham har i mine øjne ødelagt sit livs mesterværk. Den dag han dør, vil jeg nok skulle beherske mig for ikke at juble ved tanken, for så vil Universal kunne udsende den oprindelige version: Det kan ikke ske hurtigt nok! I mellemtiden foretrækker jeg min gamle vhs-kopi, som en ven har kopieret for mig på dvd.

    SvarSlet
  5. Jeg kæmpede for at holde mig vågen til 'Dracula' dén aften, men måtte se mig slået af godnatsøvnen et stykke hende. Måske nogle farver ville have hjulpet?!

    Men altså, jeg kan også sagtens forstå instruktøren er muggen, hvis studiet har taget konkylien ud af hænderne på ham for at lægge farver på hans film. Bare en skam, det går ud over hans mange fans.

    SvarSlet
  6. Der er ikke tale om, at nogen har "lagt farver på" filmen, tværtimod. Den er i indspillet i farver, som instruktøren senere har fået næsten helt fjernet, så han kan forestille sig, at han havde lavet den i sort-hvid.

    SvarSlet
  7. Ni år senere... og jeg har her i eftermiddag endelig siddet og set – nydt! – den originale farveversion! Til dem, der ikke skulle have hørt det; Shout Factory i USA har udgivet en lækker dobbelt-blu-ray med begge udgaver på. xD

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er bestemt også en udgivelse, jeg er opmærksom på, selv om jeg ikke lige har fået den nævnt her på bloggen - og i løbet af årene, der er gået, er John Williams' musik også blevet genudgivet. Good times!

      Slet