fredag den 29. juli 2011

Engelsk gyser fra Spandau Ballet-musiker

Den 10. oktober får gyseren STALKER premiere i de engelske biografer. For horror-fans er det interessant, at det er et remake af EXPOSÉ fra 1976 - en video nasty med Udo Kier i hovedrollen. Men jeg synes også, at det er lidt sjov, at STALKER er instrueret af Martin Kemp, en af de to Kemp-brødre fra 80'er-bandet Spandau Ballet, der startede så lovede i new romantics-genren, men som hurtigt kastede sig ud i at lave lidt for lækker yuppie-musik. Martin Kemp har været skuespiller i årevis, men STALKER er hans debut som instruktør i spillefilmslængde. Kilde: Dread Central

2 kommentarer:

  1. Hvis der er een god ting, som remakes kan gøre, så er det at åbne muligheden for, at de originale film bliver genudsendt. Og det ville være kanon, hvis dette remake kunne medføre at vi endelig fik en uklippet udgave af EXPOSÉ!! Både den franske DVD, jeg har, og de to britiske udgivelser er klippet.

    Hmm, og jeg husker skam godt Spandau Ballet fra dengang, LOL.

    SvarSlet
  2. @Jack J; ang. "Exposé": Hørt, hørt, godt sagt!!

    SvarSlet