fredag den 8. juli 2011

Så er det snart blevet tid til FrightFest

Man kan godt blive misundelig over mange af de vilde horror-events, der bliver arrangeret rundt om i verden. En af de virkelig seje er FILM4 FrightFest, der for 12. år i træk vil finde sted i London. Datoerne er den 25. til og med den 29. august og stedet er Empire Cinema. Her snakker vi altså om fem tætpakkede dage med horror.

Alene den første aften lægger man ud med den længe ventede DON'T BE AFRAID OF THE DARK, efterfulgt af FINAL DESTINATION 5. Blandt de mange andre titler kan nævnes THE WICKER TREE, FRIGHT NIGHT, THE INNKEEPERS, INBRED og A LONELY PLACE TO DIE. Og det er bare i den store sal - der kører også et parallelt program med mindre kendte film. Desuden skulle det vrimle med instruktører og skuespillere. Ak ja, man bliver helt misundelig... Læs mere her.

1 kommentar:

  1. Dejlig plakat! Er der nogensinde lavet et flot maleri med et monsterangreb på København? (ud over den amerikanske "Reptilicus"-plakat, som teknisk set forestiller Langebro, men mere ligner Golden Gate Bridge)

    SvarSlet