lørdag den 6. august 2011

11/11/11 er på vej

- Nå, glæder du dig til at se 11/11/11?
- Ja, for pokker, det er den nye film af Darren Lynn Bousman - ham, der har lavet alle de der SAW-film. Det bliver så fedt at se hans nye gyser!
- Jamen, instruktøren af 11/11/11 hedder Keith Allan, og han har ikke noget med SAW-serien at gøre?
- OK, se nu her... Det er da Darren Lynn Bousman, der laver 11-11-11!
- Ja, men nu taler jeg altså om 11/11/11.
The Asylum slår til igen. Hollywoods mest flabede filmselskab er ved at lave endnu en af deres mockbusters, der får en masse gratis opmærksomhed, fordi den kraftigt inspireret af en anden og mere eksponeret produktion. Filmene fra The Asylum har lave budgetter og plejer at tjene sig ind på tre måneder. 11/11/11 instrueres af Keith Allan og Jon Briddell, Erin Coker og Hayden Byerly står på rollelisten. Filmen rammer det amerikanske dvd-marked den 1. november, 11 dage før, at Darren Lynn Bousmans 11-11-11 får premiere i biograferne. Kilde: Dread Central

Ingen kommentarer:

Send en kommentar