torsdag den 18. august 2011

THE INCREDIBLE MELTING MAN på dvd

Jeg kan huske at have set billeder fra THE INCREDIBLE MELTING MAN i gamle horror-blade. Det har formentlig været i artikler om special makeup effects-magikeren Rick Baker. Han stod nemlig bag de klamme effekter i William Sachs' amerikanske science fiction-gyser fra 1977. Selve filmen har jeg aldrig set, men det bliver der en mulighed for nu. MGM Home Entertainment i USA udgiver den nemlig på dvd den 23. august. Det er så kun på en on demand-fremstillet DVD-R, men man kan ikke få det hele. Kilde: Dread Central

1 kommentar:

  1. Det er seriøst en af de værste film, jeg nogensinde har set. Visse mener, at den er så dårlig, at den er god. Jeg ved ikke rigtig, jeg synes mest bare, den var kedelig. Sjov trivia er, at Jonathan Demme har en birolle i den (!?).

    SvarSlet