fredag den 5. august 2011

William Castle er en flittig herre, selv om han har været død i mange år

Den amerikanske instruktør og producent William Castle var kendt for de mange gimmicks, der skulle få folk ind og se hans gyserfilm. Og selv om Castle har været død siden 1977, så kan man ikke afholde en driftig forretningsmand fra at tjene en hurtig dollar eller to. Den seneste gimmick fra William Castle Productions er bogen FROM THE GRAVE: THE PRAYER, der udkommer til oktober. Det er en gyser for børn og unge.

“My dad was notorious for both his spine-tingling movies as well as the legendary gimmicks he devised to drive people to the theater again and again,” siger William Castles datter Terry Castle i en pressemeddelelse. “And now, for his latest and perhaps greatest marketing gimmick yet, Dad has written FROM THE GRAVE. He’s really outdone himself this time”. Og hvis man ikke tror på, at døde mennesker kan skrive, så kig forbi William Castles blog. Han er en flittig herre. Kilde: Dread Central

Ingen kommentarer:

Send en kommentar