torsdag den 27. oktober 2011

FRIDAY THE 13TH-musik i lange baner

Så er der godt nyt til alle FRIDAY THE 13TH-fans og soundtrack-samlere med en forkærlighed for skræmmende toner. FRIDAY THE 13TH: THE ULTIMATE COMPILATION er titlen på en opsamling, hvor man får en stribe af komponisten Harry Manfredinis bedste tracks fra de seks første film. Det er Lionsgate Records og FEARnet.com, der står bag udgivelsen, og hvis man kigger forbi her, kan man se et video-interview med Manfredini og instruktøren Sean Cunningham. FRIDAY THE 13TH: THE ULTIMATE COMPILATION kan købes på iTunes.

Men det bliver vildere endnu. Fredag den 13. januar 2012 vil La-La Land Records udgive et boxsæt med seks cd'er med hele fem timers musik fra de seks første film. Der følger en 40 siders booklet med. Det vanvittige er så, at der kun bliver lavet 1300 eksemplarer, så man skal nok regne med, at der bliver blodige opgør blandt seriens fans for at sikre sig et.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar