mandag den 26. december 2011

Blodige danske pixels i stort zombie-spil

For lidt over et år siden skrev jeg om online-spillet ZOMBIE PANDEMIC, der er udviklet af det københavnske firma Pixel Pandemic. Dengang var spillet ude i en ret rå version, men siden er der sket rigtig meget, så jeg har lige været på besøg i den zombie-inficerede by igen.

ZOMBIE PANDEMIC er et såkaldt MMORPG eller Massively Multiplayer Online Role Playing Game. Det er browser-baseret, så man skal ikke downloade noget - og så er det gratis. Man skaber en karakter og så kaster man sig bare ud i det. Spillet er tekstbaseret, men der er et hav af illustrationer og et stort kort, så man får en god fornemmelse af den verden, man befinder. De første par runder er en slags introduktion i at finde rundt, interagere med karakterer i spillet, samle ting op, dræbe zombier og tage ud på missioner. Det virker ret cool. Jeg er indtil videre kun lige begyndt på ZOMBIE PANDEMIC, men det skal jeg helt sikkert bruge lidt mere tid på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar