tirsdag den 3. januar 2012

Ny slasher bliver udgivet på VHS-bånd

THE SLEEPER er titlen på en ny amerikansk gyser af Justin Russell, der er inspireret af 80'ernes mange slasherfilm. For at gøre fornemmelsen ekstra meget retro, så vil det være muligt at købe den i en dvd-VHS-combo-udgave. Den bliver ganske enkelt udgivet på videobånd! Er man mindre retro, så kan man selvfølgelig nøjes med en almindelig dvd-version. Det er Gamma Knife Films, der udgiver THE SLEEPER. Kilde: Dread Central

10 kommentarer:

  1. Lamt?! Det er da genialt og en gave til alle vi VHS-brugere.

    Morten

    SvarSlet
  2. Min søn har foreslået, at vi skal købe den for at støtte et godt initiativ :-)

    SvarSlet
  3. Jeg synes ikke, det er lamt, men personligt har det ingen interesse! Og det siger jeg, endda SELVOM jeg stadig samler fanatisk på videobånd!

    Men lige så sjovt, det er at støve gamle exrentals op, lige så uinteressant er en ny udgivelse.

    Det er ikke blevet kendt blandt danske horrorfans endnu (og bliver det grangiveligt heller ikke), men i USA er der næsten gået inflation i at begynde at samle på gamle udlejningsbånd (exrentals). Exrental-samlere er de nye vinyl-samlere!

    Så når der kommer sådan en udgivelse som denne (der har været et par stykker tidligere i det sidste års tid), så tror jeg mest af alt, at det er for at være trendy fra selskabets side. Hænge ud med de seje kids, der samler på video. Lidt plat, synes jeg (men "lamt" er overdrevet, LOL).

    SvarSlet
  4. PS: Jeg tror næppe, vi er meget mere end 10-15 hardcore exrental-samlere tilbage i Danmark, hvorimod der er mange i Sverige. Det er lidt grotesk set i betragtning af, at Danmark havde næsten udelukkende ucensurerede videobånd, hvorimod de svenske tapes var stærkt klippede. o_O

    SvarSlet
  5. Fuldstændig enig med Jack... Det er sgu' lidt plat med sådanne udgivelser!!! Det virker, som du skriver, som om at det er for at være med på trenden eller måske er det nærmere et 'cash in' på trenden...

    PS. Jack; 10-15 samlere... tror du ikke at det er lidt højt sat? Jeg synes desværre, at 'boblerne' allerede så småt begynder at falde fra...

    /D

    SvarSlet
  6. Jo, det er højt sat. Vi er jo på fornavn med alle samlerne og selv 10 er måske (desværre) for meget, men jeg tog alligevel højde for eventuelle "ukendte" samlere.

    SvarSlet
  7. Som seriøs VHS-samler er jeg nu ikke på fornavn med andre samlere.
    M.

    SvarSlet
  8. Jeg synes nu, at det er en meget sjov ide. Filmen er åbenbart lavet i 80'er-stil, og så ligger ideen jo lige til højre-macheten. HOUSE OF THE DEVIL blev også sendt ud som promotion på VHS. Men det er næppe en trend, der griber om sig.

    SvarSlet
  9. @M, det var da trist. Lad gerne høre fra dig - eller om ikke andet check vores side DEVAG ud på Facebook:

    https://www.facebook.com/pages/Danish-Ex-rental-VHS-Appreciation-Group-DEVAG/106406262713995

    SvarSlet