lørdag den 9. juni 2012

Skræk og Rædsel fylder seks år i dag

Måske er det med blogs som med børn; pludselig er de blevet store og man kan slet ikke forstå, hvor tiden er blevet af. I dag er det seks år siden, jeg lancerede Skræk og Rædsel. Det er lidt en overdrivelse at hævde, at det føles som om, det var i går - men seks år i blog-land! Hold da op! Det er lidt vildt.

Tid er altid en faktor, når man har med fan-projekter som dette at gøre - og de seneste par måneder har jeg ikke haft så meget overskud til at blogge. Men tingene er stille og roligt ved at ændre sig til det bedre, og derfor håber jeg, at det også kan blive til nogle flere indlæg her på Skræk og Rædsel.

Heldigvis har jeg alle jer trofaste læsere, der jævnligt kigger forbi. Mange tak for det. Siden bloggens fem års fødselsdag er besøgstallet dalet en anelse, men jeg kan på ingen måde klage. Det seneste års tid er det blevet til omkring 110.000 besøg, godt 58.000 unikke besøgende og ca. 180.000 sidevisninger. Et godkendt resultat må man sige.

Bloggens vanskabte lillebror trives stadig på Facebook. Siden har 275 "synes godt om", hvilket er ganske flot. Men der er altid plads til flere, så meld dig endelig under fanerne. Til gengæld har jeg haft noget teknisk bøvl med den widget, der viser de faste læsere via Google Friend Connect (dem er der 92 af). Så jeg har fjernet den her fra siden. Nu virker det som om, at Google dybest set hader Friend Connect - måske fordi de aldrig har fundet ud af, hvad den egentlig skal bruges til. Og jeg vil ikke tvinges over i Google+ på den konto.

Anyway, hvis man har en Blogger-profil, så kan man stadig være fast læser, så funktionaliteten er ikke forsvundet. Ellers kan man jo bare smide Skræk og Rædsel i sin RSS-læser, hvis man vil være sikker på ikke at gå glip af noget (ifølge Google har 112 af jer valgt følge med på den måde) - eller kig fordi bloggen med jævne mellemrum!

Jeg kan ikke sige så meget om hvilke ting, jeg planlægger til bloggen. Har stadig en stak horror-dokumentarer, jeg skal have set igennem, og så skal jeg have opdateret listen over Another World Entertainments gyser-udgivelser. De ugentlige opdateringer over nye dvd-gys på det danske marked kommer I til at leve uden - jeg kan ikke nå at lave dem. Men ellers tager jeg tingene fra dag til dag - der skal nok komme spændende og skræmmende indlæg på bloggen. Det er jo gået meget godt i seks år.

14 kommentarer:

  1. Stort tillykke med dagen :-)

    Imponerende godt arbejde af dig - er fobi din blog hver eneste dag, for at se om der er spændende nyt på Horror fronten.

    SvarSlet
  2. Tillykke med den store dag! Og som Kent: Jeg lusker også forbi dagligt, så det er dejligt, at du er ved at komme i omdrejninger igen:)

    SvarSlet
  3. Også tillykke fra mig!
    Jeg har været glad for at læse med de sidste to år og fortsætter, uanset hvor ofte eller sjældent du måtte skrive i fremtiden :)

    SvarSlet
  4. ...jep, tillykke med de 6 år - har været en fornøjelse at følge med og ser frem til mere...!

    SvarSlet
  5. Tillykke med dagen :-) Denne blog er et uhyggeligt godt bekendtskab.

    SvarSlet
  6. Jeg vil da også gerne lige benytte lejligheden til at ønske et stort tillykke til manden og bloggen bag alt horror - nyt som gammelt... De 6 år er hurtig gået...håber på mindst 6 år mere..!

    SvarSlet
  7. Jeg er også fortsat stor fan af denne side, kigger ind dagligt, for lige at indånde duften af blod , hvadenten det er nyt blod, eller det samme som igår...
    Er dog ked af at den ugentlige opdatering om nye udgivelser forsvinder... For selvom listen også kan ses på LoveFilm, så er det jo HER man får sit horrorfix... Men det er ok, det vigtigste er at bloggen fortsætter - stor respekt for dit arbejde herfra!!!

    SvarSlet
  8. Tillykke med dagen og bedriften :)

    SvarSlet
  9. Ja tillykke med det. Imponerende du har kunne holde gejsten så længe. Jeg nyder at læse herinde - nye som gamle indlæg. Keep it up.

    SvarSlet
  10. Mange tak for alle jeres kommentarer!

    SvarSlet
  11. Tillykke med de 6 år. Imponerende, at du har kunnet blive ved så længe. Mange blogs mister vejret efter et års tid eller deromkring. Men det er vel journalisten i dig, der er trænet til at skulle levere noget nyt hver dag året rundt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lidt arbejdsskadet er man vel altid ;-)

      Slet
  12. Jeg er imponeret over din gejst :)
    Stort tillykke med fødselsdagen i lørdags.

    SvarSlet