søndag den 29. juli 2012

Bliv ramt af Frankensteins forbandelse

Nu kan man ikke klage over, at film bliver restaureret og genudgivet i flotte nye udgaver; til gengæld kan det være, at ens bankkonto udstøder klagehyl over, at man er nødt til at købe de samme film igen og igen. Men når det gælder THE CURSE OF FRANKENSTEIN, så er der ikke så meget at diskutere - den skal man bare have i samlingen i den bedst mulige udgave.

Den 15. oktober udkommer filmen fra Lions Gate i England i en Bluray-dvd-combo-udgave med hele tre skiver. Her kan man for første gang se THE CURSE OF FRANKENSTEIN i det 1.37:1 Academy-format, det oprindelig var meningen, at filmen skulle vises i. Man får selvfølgelig også en udgave i 1.66:1.

Filmen vil være næsten komplet, forstået på den måde, at scenen, hvor Victor Frankenstein gennem et forstørrelsesglas kigger på et gennemskåret øjeæble, er blevet gravet frem og klippet ind. Til gengæld er det ikke lykkedes at finde scenen, hvor et afskåret hoved opløses i et syrebad, og eksperter regner med, at dette klip er gået tabt. Udgivelsen vil i øvrigt indeholde et festfyrværkeri af ekstramateriale, så der er noget at glæde sig til.

7 kommentarer:

  1. Du burde få et gratis eksemplar, Søren, så din bankkonto kunne få lidt fred, for jeg er sikkert ikke den eneste læser af din blog, der nu går ud og forudbestiller den... Nå, vi og vores respektive bankkonti må jamre i fællesskab over de mange nye udgaver af film, der allerede står på hylden :-( Men spændende bliver det da at se den "ny" udgave. Gad vide, hvornår BFI's restaurerede Dracula langt om længe bliver udsendt???

    SvarSlet
  2. Denne udgivelse vil jeg også i den grad overveje... jeg ejer kun film på en amerikansk doublefeature-dvd, men der ser virkelig ud til at være noget at hente her...! Og ja herre jemini for bankkontoen - den har den ikke for nemt, men what the hell? - så må jeg jo spare på toiletpapiret og opvaskemiddel endnu engang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Toiletpapir og opvaskemiddel er også så overvurderet!!
      Dette er også en udgivelsen der kommer på min "skal have" liste... og tør jeg indrømme det? Dette er endnu en af de film jeg ikke har fået set, men nu skal det være!
      Glæder mig også til den restaurede Dracula Blu-ray med de "forsvundne" scener genindsat - så er det sgu godt at være filmfreak!!

      Slet
  3. Ja, en bankkonto, der jamrer som Bianca Castafiore er nok et evigt vilkår for genrefans. Mht. DRACULA, så har jeg endnu ikke set noget til en udgivelsesdato. Umiddelbart virker det som om, at RASPUTIN: THE MAD MONK, THE MUMMY'S SHROUD og THE DEVIL RIDES OUT er blandt de næste udgivelser.

    SvarSlet
  4. Jens Erik Thomsentirsdag, 31 juli, 2012

    Dracula kommer formentligt først næste år. Hammer skal først have scannet og restaureret noget materiale, man i første omgang havde overset, og som derfor ikke var med i den kopi, der fik premiere tidligere på året og blev vist på CPH: Pix.

    Det var den samme fyr, der opdagede filmkopien med de "forsvundne" scener i et japansk museum, som gjorde Hammer opmærksom på, at de ikke havde fået det hele med. Det drejer sig vistnok kun om enkelte klip, men Hammer vil fuldt forståeligt gerne have filmen så komplet som det kan lade sig gøre. Folk med kontakter til selskabet siger, at vi derfor nok først skal vente Dracula i begyndelsen af 2013.

    SvarSlet
    Svar
    1. Som en kendt dansk sanger engang sang: "Den der venter på noget godt, kan ikke vente længe nok!"
      Ja, det er sgu ikke hver dag, at man ser Bjørn Tidemann blive citeret på en horror-blog!!!

      Slet
    2. ha ha, good one, Jan...

      I disse tider er det helt rart at få et par ord fra en af dansktoppens grand old men..

      Jeg sætter iøvrigt lige noget Hatesphere på...

      Slet