lørdag den 14. juli 2012

FRIDAY THE 13TH-soundtracket genudgives på cd

Lige en enkelt nyhed i kølvandet på fredag den 13. I januar udgav La-La Land Records en monumental box med Harry Manfredinis fantastiske musik til de første seks FRIDAY THE 13TH-film. Boxen blev udsolgt på et splitsekund og koster nu kassen på eBay. Man kan ganske vist anskaffe sig FRIDAY THE 13TH: THE ULTIMATE COMPILATION med diverse musikalske highlights på iTunes, men for mange fans er det nok scoret fra den første film, der kunne være interessant at have i samlingen.

Og det får man chancen for at købe fra den 18. september, når La-La Records udgiver musikken fra netop FRIDAY THE 13TH på en enkelt cd. Det er komponisten selv, der har bedt om, at denne udgivelse bliver en realitet. La-La Records har dog ingen planer om at udgive de fem andre scores fra boxen som enkelt-cd'er, men 1'eren vil de gerne være med til. Hvor stort et oplag, soundtracket udkommer i, er endnu ikke oplyst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar