lørdag den 28. juli 2012

Hov, den skal jeg have bestilt...

I efteråret 2010 udgav Sony Pictures Home Entertainment tre Hammer-gysere i England, nemlig THE GORGON, TASTE OF FEAR og THE TWO FACES OF DR. JEKYLL. De to førstnævnte dvd'er kan man stadig få, men DR. JEKYLL-filmen forsvandt mere eller mindre fra markedet med det samme. Man kan pt. købe et eksemplar fra en sælger via Amazon, der vil have 25 pund for den - en anden vil have 60 pund.

På eBay kan man finde den lidt billigere, men den fås sandelig også fra tysk Amazon til en fornuftig pris. Her er det ganske vist under den pudsige titel SCHLAG 12 IN LONDON, men hvad gør det, når man får præcis den samme skive? Den skal jeg da lige have bestilt...

5 kommentarer:

  1. Holder meget af den version, som er et af Terence Fishers mest oversete hovedværker.

    SvarSlet
  2. Tak for tippet. Den vil jeg bestille med det samme. Ifølge tysk Amazon, så har den tyske DVD sågar danske undertekster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeps, det har THE GORGON og TASTE OF FEAR også, men det var så ikke nok til, at de er blevet distribueret i Danmark. Ak ja, sådan er der så meget...

      Slet
  3. Det kan godt betale sig at undersøge tingene! Jeg fandt lige ud af, at alle tre film + THE CURSE OF THE MUMMY'S TOMB er udsendt i de samme udgaver på amk DVD (dog uden danske tekster) og kan i en boks købes for £13 på Amazon UK. De fire film ligger på 2 DVD'er. Så den endte jeg med at bestille i stedet. ^_^

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ICONS OF HORROR: HAMMER FILMS-boxen, der i sin tid også har fået lidt omtale her på bloggen.

      Slet