lørdag den 21. juli 2012

RESIDENT EVIL-gysene vælter ud

Sådan ser det amerikanske dvd-cover ud.
Jeg var ganske godt underholdt af Makoto Kamiyas RESIDENT EVIL: DEGENERATION - den første computeranimerede film i det efterhånden ekstremt store spin-off-univers, der findes ved siden af de populære spil. Så det er fint med mig, at der snart kommer endnu en i serien, nemlig RESIDENT EVIL: DAMNATION. Igen er det Makoto Kamiya, der har instrueret. Filmen udkommer på dvd og Blu-ray i England den 24. september og dagen efter i USA. En dansk dato har jeg desværre ikke set noget til endnu.

7 kommentarer:

  1. Kanon! Var også godt tilfreds med DEGENERATION, kunne faktisk bedre lide den, end de "rigtige" RESIDENT EVIL film (i hvert fald dem af dem jeg har set - opgav efter nr. 3). Håber bare animationen bliver en anelse bedre, for DEGENERATION lignede en (meget) udvidet "cut scene" fra et af spillene!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er et eller andet underligt ved motion capture. Det burde få figurernes bevægelser til at se mere realistiske ud, men sådan er det bestemt ikke altid.

      Slet
  2. Apropos animerede zombiefilm, så skulle der jo også komme en animeret film med titlen NIGHT OF THE LIVING DEAD: ORIGINS engang i år! Det vil så være remake nr. 4 eller deromkring?

    SvarSlet
  3. NIGHT OF THE LIVING DEAD: ORIGINS har vist været længe undervejs, men jeg ved ikke om der er en release-dato endnu. Så er der jo også NIGHT OF THE LIVING DEAD: REANIMATED-projektet, men den har jeg ikke set.

    SvarSlet
  4. Hej Night of the living dead reanimation er udkommet i danmark og kan lejes i bb. Men den har ikke rigtig nogen relation til den originale night of the living dead og er heller ikke animeret. Jeg er enig i at degeneration er rigtig god, og vil heller se den, end de nyeste resident evil film.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er to NIGHT OF THE LIVING DEAD-film, der hedder næsten det samme. NIGHT OF THE LIVING DEAD: REANIMATED fra 2009 er stykket sammen af et hav af animerede scener, som et væld af frivillige har bidraget med, mens NIGHT OF THE LIVING DEAD 3D: RE-ANIMATION fra 2012 er en spillefilm. Det er sidstnævnte, der udgivet her (i øvrigt fra Another World Entertainment, der også har udgivet NIGHT OF THE LIVING DEAD 3D, så er der titler nok at vælge imellem).

      Slet
    2. Ja, det er sgu ikke altid lige nemt at være gyserfan!
      Må det være mig tilladt at citere noget der stod i forordet af Fangorias Video Guide #1: "if it's not directed by George Romero, don't expect a George Romero film" - egentlig en ret god guideline når det gælder zombiefilm, og ikke mindst de mange genindspilninger/rip-offs af Romeros film!

      Slet