mandag den 6. august 2012

Vild horror-messe i Chicago

Det kan virke formålsløst at skrive om filmmesser og horror-conventions ude i den store verden, når det næppe er så mange af Skræk og Rædsels læsere, der kaster sig ind i et fly for at deltage i dem. Men det er nu meget sjovt at smugkigge lidt på de arrangementer, der finder sted rundt omkring - også selv om man ved, at noget lignende aldrig vil blive sat op her i Danmark.

Tag f.eks. Flashback Weekend, der finder sted i denne weekend i Chicago. Horror-messen har nu eksisteret i ti år, og derfor er der kræset lidt ekstra for programmet. Det betyder f.eks., at John Carpenter kigger forbi. Blandt de andre gæster kan nævnes Linda Blair, Tony Todd og Danielle Harris.

Så holder de også lige en FROM BEYOND-reunion, der gæstes af Jeffrey Combs, Barbara Crampton, Ken Foree, Charles Band og Richard Band. Oveni kommer også kvindelige skuespillere og Jason-skuespillere fra FRIDAY THE 13TH-filmene (herunder Adrienne King, Amy Steel og Kane Hodder) samt en masse andet guf. De viser sandelig også film som f.eks. THE THING og THE EXORCIST (selvfølgelig med introduktioner af John Carpenter og Linda Blair). Ak ja... only in America.

10 kommentarer:

  1. God damnit, det må være helt forrygende at bo i sådan en mægtig nation, hvor utallige horrorconventions finder sted hvert år! - så kan man jo altid få sig en sludder med ligesindende, imens man møder nogle af de store...

    Har iøvrigt netop genset John Carpenters' Vampires denne morgen, og synes stadigvæk at den er ret underholdende - måske også en anelse fjollet, men it's all good fun!...der er dog for meget screentime til de af forvirrende mange Baldwin-brødre!

    SvarSlet
  2. Vi havde chancen for at få noget tilsvarende, om end i en mindre målestok, men desværre var det ikke mange danske fans, der bakkede op om Collectormania i 2009 og 2010.

    SvarSlet
  3. Var der meget presseomtale af Collectormania? Jeg hørte ikke om dem efter den sidste havde fundet sted, hvilket jo var lidt for sent...

    SvarSlet
  4. Collectormania foregik stort set i tavshed og fik dermed den fortjente tilslutning.

    John D

    SvarSlet
  5. Collectormania blev stort set ikke omtalt i de danske medier; mest da en Harry Potter-skuespiller tilsyneladende var ret fuld under sin visit på den første messe. Men jeg kan heller ikke forestille mig, at messen selv har brugt det store på markedsføring. Opdagede den selv ved lidt af en tilfældighed.

    SvarSlet
  6. Begge Collectormania blev foromtalt her i bloggen.

    SvarSlet
  7. Nu er det jo ikke alle gyserfans der læser denne blog regelmæssigt. Tyndt pr-grundlag at afholde noget på.

    John D

    SvarSlet
  8. Nu kan det selvfølgelig undre mig, at det ikke er alle gyserfans, der læser denne blog ;-) men der skal selvfølgelig mere til end det. Man kan nu engang ikke få mere foromtale, end man kan få - og så må man købe sig til resten eller være kreativ - f.eks. på de sociale medier. Men jeg tror bare, at det er svært at få danske fans til at komme til den slags.

    SvarSlet
  9. Det er bare sjovt at tænke på at i både Sverige og Tyskland er der flere conventions hvert år... er det så indgroet i den danske mentalitet at vi ikke gider sådanne messer?? - jeg tænker det kan vel ikke være noget med Janteloven at gøre??

    SvarSlet
  10. Nu er "Blodig weekend" så lige blevet præsenteret... 27-30 september i Cinemateket og Husets Bio... Så nu er chancen for at bakke op om horror i Danmark der igen... Og det lyder som om det er et arrangement der kører i døgndrift - cool...

    SvarSlet