fredag den 30. november 2012

Kom med bag kameraet på PSYCHO

Jeg har ikke den store fidus til den kommende HITCHCOCK-film, der fortæller om mesterinstruktørens vanskeligheder med at få lavet PSYCHO, men det kan da være, at den er god, selv om den virker fuldstændig fejlcastet. Under alle omstændigheder er det positivt, at filmen fører til endnu et oplag af Stephen Rebellos fine bag kameraet-bog ALFRED HITCHCOCK AND THE MAKING OF PSYCHO. Bogen udkom første gang i 1990 og er siden blevet genoptrykt flere gange, men det er formentlig den kommende movie tie-in-udgave fra Soft Skull Press, der vil være nemmest at få fat i. Bogen er på gaden midt i januar.

2 kommentarer:

  1. Jeg ser nu frem til HITCHCOCK, men det virker meget til at den er forsøgt lavet lidt humoristisk, så jeg ved ikke hvor sandfærdig den er, men jeg glæder mig dog til at få set resultatet, når den dukker op herhjemme...

    Vil overveje bogen...

    SvarSlet
  2. Den skulle også være ret overfladisk, især for film buffs der i forvejen kender alle anekdoterne. Jeg glæder mig mere til tv-filmen "The Girl" med Sienna Miller som Tippi Hedren og Toby Jones som Hitchcock, om produktionen af "The Birds".

    SvarSlet