søndag den 7. april 2013

Tysk bog om skandinavisk skrækfilm

DER SKANDINAVISCHE HORRORFILM: KULTUR- UND ÄSTHETIKGESCHICHTLICHE PERSPEKTIVEN er den ikke helt mundrette titel på en tysk fagbog, der går tæt på skandinaviske gysere. Nu er det næppe et emne, der har kastet ret mange bøger af sig, så det er lidt usædvanligt, at der er kommet en tysk fagbog om nordisk horror.

Det er Niels Penke, der har redigeret, og bogen består af bidrag fra en stribe skribenter, der bl.a. har kastet sig over Victor Sjöströms KÖRKARLEN, Carl Th. Dreyers VAMPYR, Lars von Triers RIGET og ANTICHRIST samt film som EVIL ED, VILLMARK, FRITT VILT, SAUNA, DØD SNØ og mange andre.

Man skal dog nok være god til tysk for at få glæde af læsningen. I den officielle præsentation fra forlaget Transcript kan man bl.a. læse, at "durch eine komparatistische Perspektive lassen sich die Emotionalisierungsstrategien und landesspezifischen Traditionen des skandinavischen Horrors im internationalen Kontext nachvollziehen". Hold da op...

3 kommentarer:

  1. Jens Erik Thomsensøndag, 07 april, 2013

    Haha, jeg håber da, at den dukker op på et dansk bibliotek, så man kan låne den. Akademisk tysk får mig ikke lige til at styrte ud med tegnebogen åben. :-)

    SvarSlet
  2. Hvis det anførte eksempel på tekst er dækkende for hele bogen, burde det ikke volde de store sproglige problemer for en filmkyndig med blot nogenlunde tyskkundskaber. Ser frem til at læse bogen, der rammer et meget forsømt område.

    Claes v Straechler

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan hente indholdsfortegnelsen og læse forordet på forlagets hjemmeside.

      Slet