onsdag den 29. maj 2013

EVIL DEAD droppes i de danske biografer

Nu er det officielt: Den nye EVIL DEAD kommer ikke op i de danske biografer! Det skriver Kino.dk. Dermed må de danske horror-fans undvære en af de mest opsigtsvækkende gysere i nyere tid. Nyheden kommer ikke nødvendigvis som en overraskelse, fordi premieredatoen blev skubbet et par gange, og så var der pludselig ingen dato. Der skulle dog blive arbejdet på at få filmen vist til den kommende Blodig Weekend-festival, der finder sted i København den 26.-29. september - men det er stadig en kæmpe skuffelse, at EVIL DEAD ikke kommer ud i landets biografer.

11 kommentarer:

  1. Sådan nogle hængerøve! Men nu kommer en allerede på DVD/BD i USA d. 16. juli, så de ville under alle omstændigheder være sent ude med en dansk biografpremiere.

    SvarSlet
  2. Trist! Hvis man er meget ivrig, kan man jo tage over sundet og se den i Malmø, hvor den (vist nok) stadig vises.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ser ud til at køre i Malmø i hvert fald en lille uges tid endnu.

      Slet
  3. Skide være med at de kommer i biograffen, så kommer de jo tilgængæld hurtigere på dvd/bluray så man kan få fingerne i dem hurtigst muligt

    SvarSlet
  4. Jeg tror nu ikke, at den er ude på dansk dvd før til september engang.

    SvarSlet
  5. Der er altså blot tale om et remake af en klassiker. Se originalen igen og glem denne gang plat.

    John H

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg glæder mig meget til at se den nye udgave.

      Slet
  6. Jeg vælger nu også at nedtone forventningerne til denne remake, jeg er stor fan af originalen, og har derfor ikke den store trang til at se en moderniseret udgave.

    SvarSlet
  7. Så traileren til "Evil Dead 2013" inde på www.imdb.com for lang tid siden, hvor der stod at den ville få premiere i Danmark 2/5-2013.
    Det gjorde den så ikke og den står hverken under aktuelle eller kommende film i biografen. Kan heller ikke se, at den vil udkomme på DVD eller Blu-Ray de næste par måneder, fra de førende filmkæder.

    Har lige set traileren igen på mit TV (youtube), hvor der er yderligere scener med end først vist.
    Det virker som en rigtig fed gyser og har svært ved at se, hvorfor man ikke vil have den slags film i biffen. Det må da være ideelt med rigtig lydanlæg, muligvis 3D visning for bedre indlevelse i filmene.
    Der er jo så meget andet lort, der får en chance på lærredet, hvorfor ikke give nogle gode gyserfilm chancen.

    En anden film jeg havde set frem til at se i biffen i år var "Bullet to the head" med Sylvester Stallone.
    Så vidt jeg har kunne læse mig frem til på nettet, så gik den højst 2 uger i en lille sal i Palads. Hvad sker der lige her???
    Har købt filmen nu og kan ikke forstå, hvorfor den heller ikke fik en chance i de danske biografer, for den er da for fed ;-)

    SvarSlet
  8. Der er håb om, at EVIL DEAD dukker op til en festival-visning i september. Det er også i den måned, at den formentlig dukker op på dvd, men jeg skal nok holde øje med det.

    SvarSlet
  9. Jeg checkede netop BB's hjemmeside og det ser heller ikke ud til, at den er ude på dansk lejevideo endnu. Den hurtigste måde at få den på er jo nok den amk dvd/bluray d.16 i næste måned.

    SvarSlet