lørdag den 15. juni 2013

BATES MOTEL gemmes langt væk

For et par uger siden havde TV3+ premiere på den nye amerikanske horror-dramaserie BATES MOTEL. Første afsnit blev vist en tirsdag aften kl. 22.00, men serien er nu allerede rykket til at blive sendt efter midnat. Flytningen har udløst en del vrede kommentarer på kanalens Facebook-side, men standardsvaret er, at klagerne bliver sent videre til deres planlægningsafdeling. Nu nåede jeg ikke at hoppe med på serien, og det kan sådan også være lige meget, når nu TV3+, der har købt denne spritnye serie hjem, tilsyneladende ikke tror på den og gemmer den langt væk i sendefladen.

5 kommentarer:

  1. Jeg så det første kvarter af den første episode og ærlig talt, så fik de 15 minutter mig ikke til at gide se resten. Måske er det bare mig, der er konservativ, men... mobiltelefoner i Bates-universet??? Jeg er ærlig talt træt af, at film og serier med Djævelens vold og magt SKAL opdateres, således at det helt unge publikum skal kunne føle sig hjemme.

    SvarSlet
  2. Jeg ved ikke hvorfor tv3 har flyttet serien, faktisk anede jeg ikke den eksisterede før jeg læste det her - rullende i Sørens spøgelsestog - naturligvis er det noget med seertallene, men jeg har ikke set en eneste reklame eller andet for serien, så jeg tror markedsføringen har haltet.

    Da Psycho var min alt overskyggende favoritfilm som dreng (idag er jeg nået til de 45) og Anthony Perkins af samme grund var min favorit skuespiller i mange år - inden THE FOG overtog favoritværdigheden for bestandig - Synes jeg at jeg skyldte serien et besøg. Så jeg så første afsnit og også andet inden jeg købte hele serien på iTunes (en Amerikansk konto kan anbefales)

    Den har jeg nu slugt på 2 dage og ser frem til anden sæson. Bates Motel er ikke en gyser, men den er virkelig spændende - jeg synes de på fantastisk dygtig vis og med respekt for Psycho, formår at bruge filmen som omdrejningspunkt med en masse indhold fra originalhistorien og samtidigt udvikle historien til at omfatte hele byen. Det er ikke kun på Bates Motel at skabene er fyldte med skeletter. Serien er helt utrolig Stephen King agtig - der er så meget BEGÆRETS BUTIK (NEEDFUL THINGS) over den, at jeg nægter at tro de ikke har hentet inspiration der.

    Freddie Highmore som spiller den unge Norman Bates gør det usandsynlig godt og ligeledes den unge kronisk syge, men meget smukke Emma Decody (Olivia Cooke) der er forelsket i Norman. Serien er meget dragende og selvom man til tider savner lidt WALKING DEAD smadder, så må jeg sige at den er virkelig godt skruet sammen. Og husk nu det er IKKE en Psycho remake/reboote, men ingredienserne er der, Udstoppede dyr, sindsyg mor, Norman, hotellet, og en masse mere... Er du mest til splatter er det ikke noget for dig, men er du til en god twisted gyserhistorie så kan den anbefales.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for den grundige og interessante kommentar. I forhold til TV3+, så har jeg faktisk ikke tjekket om den oprindelig var programsat til kl. 22.00 alle gange, og at de så hu huj vilde dyr flyttede den til efter midnat, fordi seertallene var dårlige.

      Slet
    2. De gør det trælse trick med alle deres nye serier. Firehouse, Defience, Last Resort, Unforgettable osv. Så fucking irriterende. :(

      Slet
    3. Mærkeligt at de køber serier, de ikke rigtig gider sende.

      Slet