søndag den 30. juni 2013

Gyseren.dk lukker og slukker

Det elektroniske horror-miljø i Danmark ændrer sig en del i disse år, men det er desværre ikke alle ændringer, der er positive. Nu har Jette Holst meldt ud, at hun lukker Gyseren.dk. "Nu trænger jeg til en pause fra skriveriet, som efterhånden tager mere og mere tid. Derfor – tak for denne gang til jer som har gidet at læse mine udgydelser. Det har i hvert fald været sjovt for mig", skriver hun som forklaring.

Det fede ved Gyseren.dk var bl.a., at Jette Holst skrev en hel masse anmeldelser af bøger - ikke mindst af mange af de nyere danske horror-udgivelser. Det område har jeg haft svært ved at få tid til at dække fyldestgørende her på Skræk og Rædsel. At det er krævende at blogge, kan jeg tale med om, og man kan også se på en håndfuld af de nyere horror-blogs, at de ikke holder ret længe. Men Gyseren.dk har altså været på banen siden 1999, og byder nu på imponerende 1100 indlæg. Tak for indsatsen og det hårde arbejde.

4 kommentarer:

  1. Æv. Det er virkelig trist. Det er rigtig længe siden, jeg opdagede Jettes blog og selvom jeg ikke kender hende personligt, så har det altid været en fornøjelse at checke nye indlæg på Gyseren.dk.

    SvarSlet
  2. En ting er, at Jette Holst ikke vil skrive nye indlæg, men ligefrem at lukke bloggen? Det ville da være synd, når den rummer så mange brugbare tekster!

    SvarSlet
  3. Min overskrift er nok lidt dramatisk og tabloid - jeg går ud fra, at selve bloggen stadig vil være at finde på nettet.

    SvarSlet
    Svar
    1. "Tabloid". Du er undskyldt. Jeg går ud fra, at du velsagtens bare er erhvervsskadet, høhø. :P

      Slet