mandag den 10. juni 2013

KING KONG-soundtrack får et ekstra oplag

Jeg har netop modtaget dette soundtrack med John Barrys fænomenale musik til 1976-udgaven af KING KONG. Det er en utrolig flot udgivelse med to cd'er og en 20 siders booklet. Jeg skyndte mig at bestille den, da Film Score Monthly oplyste, at der kun var nogle få hundrede eksemplarer tilbage. Den meddelelse fik selvfølgelig også mange andre til at bestille cd'en, og nu er den udsolgt.

Film Score Monthly har siden lyttet til de mange fans, der ikke nåede at være med på vognen. Deluxe-udgaven af KING KONG-soundtracket bliver derfor lavet i et ekstra oplag på 1000 eksemplarer - men derefter tror jeg, at det er slut.

5 kommentarer:

  1. Meget stemningsfuldt score, langt bedre end selve filmen.

    SvarSlet
  2. Herlig med disse indlæg om soundtracks...

    Der er iøvrigt et soundtrack som jeg håber på et genoptryk af, og det er Clive Barkers NIGHTBREED - jeg synes at musikken er fantastisk i den film, selvom den måske er ret typisk Danny Elfmansk, så er jeg virkelig glad for det score...

    Jeg har set den brugt omkring på nettet og den koster det samme som det ville koste at brødføde en mindre sydstatsø ... kunne være cool med et genoptryk synes jeg bare?

    SvarSlet
  3. KING KONG-musikken er ganske rigtigt meget bedre end selve filmen ;-)

    Elfmans NIGHTBREED ville være skøn at få tilbage på cd-markedet. Måske kan den store interesse for The Cabal Cut-udgaven af filmen bane vejen for en genudgivelse.

    Har i dag i øvrigt også hørt John Debneys musik til THE RELIC. Hold da op, hvor er det godt.

    SvarSlet
  4. John Barry leverede ofte musik til film, hvor musikken var langt, langt bedre end filmen. King Kong er et godt eksempel, men man kan også nævne Moonraker, The Black Hole, Game of Death og Raise the Titanic.

    Når du nu nævner John Debneys musik til The Relic, så er det også værd at opstøve hans musik til Schwarzenegger-floppet End of Days. Det er et virkelig fremragende score.

    SvarSlet
    Svar
    1. END OF DAYS-musikken kan jeg slet ikke huske, men tak for tippet. Og når vi er inde på Debney og horror, så er jeg meget glad for hans I KNOW WHAT YOU DID LAST SUMMER.

      Slet