tirsdag den 23. juli 2013

Dario Argento-musik i et meget lille oplag

Selv om TV-filmen TI PIACE HITCHCOCK? (eller DO YOU LIKE HITCHCOCK?) er en af Dario Argentos mindre produktioner, så er det alligevel overraskende, at det har taget otte år, før nogle ville udgive et soundtrack fra filmen. Det er trods alt en Argento-film, og det er trods alt Pino Donaggio, der har leveret musikken.

Men nu kommer der altså en cd fra Quartet Records i begyndelsen af august med det komplette score, herunder Donaggios hyldest til VERTIGO, der hedder "Homage to Hitchcock". Oplaget er på bare 500 eksemplarer, så man skal nok bestille den hurtigt, hvis man er interesseret. Her i Damark er filmen udgivet på dvd af Another World Entertainment.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar