tirsdag den 29. oktober 2013

Et morderisk gensyn

I aftes rasede stormen over Danmark, så det var lige vejr til at se en rigtig psyko-thriller i sort/hvid med masser af stemning, vilde plot-twist og makabre mord. Valget faldt på den fantastiske William Castle-gyser HOMICIDAL fra 1961. Jeg har set den flere gange, men har først nu fået den på dvd. Det er en af de mere vellykkede PSYCHO-kloner fra 60'erne, og så har den selvfølgelig en rigtig Castle-gimmick, nemlig en "frygt-pause" på 45 sekunder lige før det dramatiske klimaks, hvor publikum kunne nå at forlade biografen, hvis de ikke turde se mere. Storslået!

3 kommentarer:

  1. Desværre fungerer den slags gimmicks ikke helt så godt i hjemmebiografen, som i en rigtig biografsal! Som når filmen sætter sig fast og smelter i GREMLINS 2, hvilket ikke helt er realistisk når man ser filmen på DVD!
    Derimod er det sjovt når den franske DVD af John Waters POLYESTER indeholder to Odorama duftkort (om end jeg synes alle "duftene" er ret ens!)

    SvarSlet
  2. Meget sjovt, at Castle lavede et ripoff af Psycho - når nu Hitchcock lavede Psycho i et forsøg på at out-castle Castle - eller var det noget med et væddemål?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ifølge ALFRED HITCHCOCK AND THE MAKING OF PSYCHO af Stephen Rebello, så holdt Hitchcock nøje øje med de salgstal, som den tids lavbudget-gysere kunne præstere. Her var William Castle i hvert fald et navn, der kunne få folk i biffen.

      Slet