mandag den 20. januar 2014

Iskold horror-shopping

Jeg trodsede i dag den isnende vinterkulde, og trampede på jernhesten ind til byen for at shoppe. I Fona på Strøget kan man for det meste opstøve noget spændende til en fornuftig pris, og på deres oprydnings-hylder fandt jeg den engelske LEPRECHAUN-dvd-box til bare 60,- kr. Den indeholder de fem af de seks film, så LEPRECHAUN: BACK 2 THA HOOD må jeg købe købe separat. Da nogle af filmene i boxen - deriblandt 1'eren - er i fullscreen, så købte jeg også lige Another World Entertainments udgave med den herlige danske titel DVÆRGTROLDENS HÆVN; den er i det korrekte format. Den kostede en 50'er.

På tilbud blev det også til den fransk-belgiske LA MEUTE i den engelske dvd-udgave (med titlen THE PACK). Og til fuld pris købte jeg James Wans THE CONJURING - nu er det vist på tide, at jeg får den set. I Fantask hentede jeg så to numre af FANGORIA, og jeg var også en tur forbi Faraos Cigarer, hvor jeg købte bind 19 af THE WALKING DEAD. Alt i alt en god høst.

3 kommentarer:

  1. Glæder mig til at se din vurdering af "The conjuring". Husker tydeligt din "tomme tønder-anmeldelse" af "Insidious" - der var jeg ikke enig, men "The conjuring" rungede mere eller mindre hult for mig.

    SvarSlet
  2. Held og lykke med The Conjuring - det er en helt fantastisk horror-oplevelse.

    SvarSlet
  3. Glæder mig til at se THE CONJURING... og INSIDIOUS 2 for den sags skyld (selv om 1'eren var noget sjask).

    SvarSlet