Simple, men effektive, gys fra Douglas Borton

OK, lad mig se nogle hænder. Hvor mange af jer har læst en bog af forfatteren Douglas Borton? Er det et navn, der siger jer noget? Grunden til at jeg spørger er, at en af hans bøger, KANE, nu er blevet købt til filmatisering af det canadiske produktionsselskab Unstable Ground. Serena Whitney og Justin McConnell skal skrive manuskriptet, og instruktørerne Adam Mason og George Mihalka skal fungere som konsulenter. En instruktør til selve filmen er dog ikke hyret endnu.

KANE udkom i 1990, og ifølge pressemeddelelsen fra Unstable Ground, som bl.a. Dread Central har bragt, så er historien som følger: "Kane is a force of nature. Walking out of the desert into the dying town of Tuskett, which only 23 people still call home, he has only one purpose: to kill every resident. Relentless, stealthy, and without mercy, Kane won’t stop until every last man, woman, and child is nothing but a memory. Soon the surviving townspeople must band together to fight this seemingly unstoppable evil... or die trying".

Det lyder ganske spændende, synes jeg. Bogen har været udsolgt i årevis, men Borton overvejer at få den ud på markedet under det forfatter-navn, han bruger nu, nemlig Michael Prescott. Han har også udgivet flere bøger under pseudonymet Brian Harper - begge navne er især knyttet til thrillere; ikke horror. Men han startede karrieren med at skrive gys under sit eget navn, og det bringer mig tilbage til mit indledende spørgsmål.

Jeg har nemlig læst to bøger af Douglas Borton, nemlig MANSTOPPER og DREAMHOUSE. Det var dengang, hvor skræmmende paperbacks kunne købes i stakkevis i de danske boghandlere. KANE nåede jeg så aldrig til, men den lyder bedre end de to nævnte titler. Her er den anmeldelse af bøgerne, jeg i 1989 bragte i nr. 5 af min fanzine EVIL MAIL:

LET LÆSNING TIL VELKOGTE HJERNER
Sommerferien nærmer sig med raske skridt, og nogle mennesker er så småt begyndt at tænke på hvilke bøger, der skal underholde dem i drivhuseffektens tropiske hede. Af en eller anden grund skal ferielæsning absolut være let at sluge, fordi hjernen åbenbart ikke er i stand til at fatte ret meget ved høje temperaturer. Altså, væk med den uforkortede Edgar Allan Poe på originalsproget og frem med de simple historier med masser af blod og indvolde!

I øjeblikket bugner boghandlerne af amerikanske paperback-originals. De fleste af dem er skrevet af debutanter, der bliver præsenteret med hidsige reklame-slogans og brutale, farvestrålende omslag. Den almindelige horror-læser må føle sig ret fortabt blandt disse bjerge af nye bøger. Tør man købe en bog af en ung, ukendt forfatter, der endnu ikke har fået tørret blodet væk bag ørerne, eller skal man satse på det seneste epos fra et af de kendte navne?

En af de nye forfattere er Douglas Borton, der arbejder som journalist og screenwriter i Los Angeles. Hans første forsøg i horror-genren er MANSTOPPER (1988, Onyx/New American Library, 254 sider, 45 kroner), der er en ret simpel vilddyr-på-fri-fod-historie. Fire dræberhunde, trænet til at dræbe alt, hvad der rør sig, slipper fri i den lille by Sea Cove, hvor de hurtigt gør, hvad de er bedst til, nemlig at slå ihjel. Første offer er en hund, andet offer er en lystfisker, vi kender smøren... Langsomt går det op for det lokale politi, hvad der foregår. De får fat i manden, der har trænet hundene, og så går den vilde jagt. Naturligvis er den ene af hundene, Razor, meget kvikkere end de andre, så vi får serveret det store obligatoriske klimaks til sidst.

MANSTOPPER er ganske enkelt én stor kliche, der ikke byder på de store overraskelser. Som de fleste horror-romaner klinger den ud på en djævelsk pointe, der skal give læseren det sidste lille gys. Omkring side 28 gættede jeg på, hvad denne pointe kunne være, og det viste sig, at jeg havde ret. Det siger mere om Bortons evne som fortæller end om min evne til at gætte plots.

Men Douglas Borton skriver ganske godt, og han har da heldigvis fået en lidt bedre ide, da han skrev sin anden bog, DREAMHOUSE (1989, Onyx/New American Library, 285 sider, 45 kroner), der er en ganske original 'haunted house'-historie. Matthew Wilder lever af at skrive horror-film, og efter sin seneste succes tager han to måneders ferie med sin familie. De lejer et mystisk hus i den lille by Otterton. Huset er - som at bo inde i en sindssyg hjerne, som en af personerne siger.

Snart begynder uhyggelige ting at ske. En sort Porsche uden fører kører en ung mand i døden, en talende abe render rundt i huset om natten og gigantiske ildkugler svæver rundt over byen. Mens antallet af lig stiger, arbejder bogen sig frem mod et ganske overraskende klimaks, der dog næppe vil plage din mareridt i ugevis. MANSTOPPER og DREAMHOUSE er simple, effektive historier, der ikke overanstrenger de små grå celler, og de fungerer derfor helt fint som hængekøje-læsning ... hvis du ikke hellere vil læse Poe på originalsproget!