lørdag den 17. maj 2014

Et stort tungt monster af en film

1954 var året, hvor det radioaktive monster Gojira - eller Godzilla - første gang rejste sig fra havet, og gik bersærk på en storby. Det enorme uhyre udsprang af japanernes frygt for atombombens uhyggelige kræfter, men i Ishirō Hondas film måtte man tage et endnu mere forfærdeligt våben i brug for at få bugt med den monstrøse skabning. Men Godzilla er en sej fætter, og allerede i 1955 kom en fortsættelse, hvor man for første gang introducerede et andet monster, som Godzilla kunne slås imod.

Siden er utallige byer blevet smadret, fordi Godzilla og en sværm af andre monstre enten er draget hærgende igennem dem, eller fordi monstrene har valgt at slås netop der, hvor de kunne gøre skade på flest mulige bygninger. I omegnen af 30 film er det blevet til, og nu går Godzilla endnu engang amok, nemlig i Gareth Edwards' spritnye produktion, der har kostet den nette sum af 870 millioner kroner at lave.

Under forteksterne ser vi i arkivoptagelser en atomprøvesprængning, der får et monster til at stige op af havet. Så springer handlingen til 1999. Forskerne Ishiro Serizawa og Vivienne Graham bliver kaldt til Filippinerne, hvor man i et stedbrud har fundet et enormt skelet. Indeni er to kokon-lignende tingester, hvoraf det ene ser ud til at være udklækket. Kort tid efter rammes Janjira-atomkraftværket i Japan af en ulykke. Chefen Joe Brodys kone dør i ulykken, mens sønnen Ford fra sin skole ser kraftværket kollapse.

Så springer vi 15 år frem i tiden, hvor Ford vender hjem til San Francisco efter 14 måneder som bomberydder i den amerikanske flåde. Men han får ikke lang tid sammen med sin kone og søn, for faderen er blevet arresteret i Japan - han er nemlig overbevist om, at den ulykke, der i sin tid ramte atomkraftværket, inden længe vil gentage sig. Og det har han selvfølgelig ret i...

Der er mange gode ting i den nye Godzilla-film, så lad os starte med dem. Først og fremmest er der det store uhyre selv. Han ligner i den grad Godzilla, som vi kender ham, selv om der selvfølgelig er ændret på formen. Japanerne har været ude og bemærke, at han er småfed, men jeg tror, at de har fortrængt nogle af mere buttede inkarnationer, der har optrådt i flere af de japanske film. Brølet er helt fantastisk, og det er virkelig imponerende, når Godzilla varmer op og slipper sin "atom-ånde" løs.

Nu skal der selvfølgelig også være andre monstre i sådan en film, og jeg afslører ikke for meget ved at fortælle, at Godzilla kommer i kamp mod to af slagsen, der ikke som sådan får et navn, men undervejs får betegnelsen MUTO (eller Massive Unidentified Terrestrial Organism). Det er nogle knæler-lignende bæster, der i den grad kan efterlade en storby i ruiner. Det kommer selvfølgelig til nogle drabelige kampe, og især i filmens slutscener er der meget at fryde sig over. Rent teknisk er GODZILLA en formidabel film, og der er mange afsindigt flotte scenerier undervejs - ikke mindst af smadrede bygninger. Ærefrygtindgydende er også en scene, hvor Godzilla svømmer under et hangarskib.

Men der er også dårlige ting, der er med til at gøre den nye GODZILLA til en frustrerende oplevelse. Manuskriptet er sjusket med alt for mange tilfældigheder, og hele optakten er meget kluntet. Samtidig er personkarakteristikken ikke i top, og det er en film, hvor man aldrig kommer ind under huden på personerne. Ikke mindst er Fords forsøg på at blive genforenet med sin familie fortalt med meget lidt nerve, og det kommer mere til at virke som en gimmick, at han midt i monster-balladen redder en lille japansk dreng - ikke mindst fordi den del af historien bliver afrundet på en meget uforløst måde. Ingen af skuespillerne brænder for alvor igennem, og især er David Strathairn helt spildt i en rolle som admiral.

Samtidig er filmen meget længe om at komme i gang med noget monster-action, og flere gange vælger instruktøren Gareth Edwards at klippe væk fra hovedpersonerne, nemlig uhyrerne, og så spises vi af med nogle tilfældige klip af omfanget af deres ødelæggelser. Først til sidst går det for alvor løs, og så kan man sidde og ærgre sig over, at der ikke var mere af den slags tidligere i filmen. Helt mislykket er GODZILLA dog ikke, men den er heller ikke helt oppe at ringe. En OK film på sådan en tre stjerner ud af seks mulige-agtig måde.

Jeg så GODZILLA i 2-D-udgaven, men filmen kører også i en 3-D-version. Om det virker eller ej, skal jeg ikke kunne sige, men nu har fotografen Seamus McGarvey sagt i et interview, at filmen er skudt i 2-D, og at den er tænkt som en 2-D-produktion.

GODZILLA, USA-Japan, 2014. Instruktion: Gareth Edwards. Medvirkende: Aaron Taylor-Johnson, Ken Watanabe, Bryan Cranston, Elizabeth Olsen, Juliette Binoche. Musik: Alexandre Desplat.

4 kommentarer:

  1. Efter at have set den nye Godzilla film, kan jeg vist sige jeg ikke er imponeret, specielt over den meget tynde handling.

    Men jeg identificerede mig med Godzilla, han virkede mest som om, han virkelig havde brug for en kæmpe krammer og få af vide det hele nok skal gå, og han også vil få sig en sød kæreste en dag.
    Stakkels monster, han vil det hele så godt, han er bare lidt klumpet og introvert.

    SvarSlet
  2. Meget enig i anmeldesen. Et lidt ærgerligt spild af potentiale.

    SvarSlet
  3. Rigtig god anmeldelse som altid :)

    Jeg er for det meste enig, den var lidt skuffende. Når det er sagt, så var jeg kanon godt underholdt og kunne faktisk rigtig godt lide opbygningen til den store finale (som dog godt måtte have været liiidt større). Skuespillerne havde ikke det store at arbejde med, men de klarede den fint, især Cranston og Olsen, som begge er utroligt talentfulde og de var de eneste som fik en følelsesmæssig reaktion fra mig. Jeg er også vild med Sally Hawkins så det er synd at hendes rolle er så flad her.

    Men hold nu k***, hvor ville det have trukket filmen op hvis de havde fundet en bedre skuespiller til hovedrollen. Aaron Taylor-Johnson er mere wooden end et picnic bord.

    Godzilla var mere sympatisk end Ford!

    Derimod var soundtracket fedt, effekterne var flotte og var sindsygt vild med hele den måde som den store kampscene var filmet på. Tågen, lynet og tordenen tilføjede sindsygt meget til den scene. Og ja - atom-ånden var episk.

    Personligt ville jeg nok sige 4 stjerner - underholdende og flot, men hurtigt glemt igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de pæne ord.

      Soundtracket var nemlig rigtig godt, har lige bestilt cd'en.

      Slet