torsdag den 22. januar 2015

Helt sort

Jeg skal snart i gang med at varme op til THE WOMAN IN BLACK: ANGEL OF DEATH, og har i den forbindelse købt den første film på Blu-ray. Den har jeg i forvejen på den engelske dvd fra Momentum Pictures, og den dvd har jeg tænkt mig at beholde. Der er nemlig ikke noget ekstramateriale på den danske Blu-ray-udgave fra SF Film.

Nu er der ikke tale om epokegørende ekstramateriale på den engelske dvd, men det er der da. Jeg kan så trøste mig med, at Blu-ray'en kun kostede 35,- kroner. Til gengæld er det umuligt at opdrive TV-film-udgaven fra 1989 til en fornuftig pris.

6 kommentarer:

  1. Hvilket er en skam, for med al respekt for genindspilningen, som endda er ganske vellykket, så er TV-filmen fra 1989 ikke bare mere stemningsmættet og myrekrybende, men selve kvinden i sort er også væsentligt mere skræmmende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er vildt underligt, at de ikke gør mere for at sørge for, at TV-udgaven er på markedet, men der så mange mærkelige ting i filmbranchen.

      Slet
    2. Jeg vil give René ret, TV-filmen er rigtig god. Og ja, jeg undrer mig også over, at den ikke er genudsendt på dvd. Den eneste dvd-udgave er fra Kanada.

      Slet
  2. Hvad ville engelsk tv-horror være uden Nigel Kneale! Den overlegne originalversion kan ses på YouTube: http://youtu.be/7eQ5sFNUg9M

    SvarSlet
  3. Den originale skræmte mig virkelig første gang jeg så den og har da købt en bootleg kopi via ebay i sin tid :)
    Normalt er jeg modstander af den slags, men i de tilfælde, hvor man ikke gider at udsende filmen i normal handel, er jeg fløjtende ligeglad - der beder de sgu selv om det!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så træls, at man ikke bare kan købe den.

      Slet